Malerier har Jens Galschiøt aldrig forsøgt sig med. Alligevel har han sagt ja til at male ét for at støtte Ugeavisens konkurrence.
1.600 små fotos taget af hele Galschiøts proces med at opbygge skulpturen Fortællerbrønden er limet op på et lærred.
Kunstneren har ladet en lille plads stående tom til fotos fra H.C. Andersens begravelses-procession fra Flakhaven til havnen lørdag den 8. oktober fra 14 til 16.30.
Værkets titel er "Venter på bedre tider" der også er titlen på den druknede H.C. Andersen i havnen.
Billedet blev sat til salg på Lauritz.com hvor auktionen sluttede den 23. oktober kl. 19.00. Hammerslaget lød på 5.200 kr.