Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts galleri, smykkebutik, værksted og bronzestøberi. Hele området på ca. 8.000 m2 er åbent for publikum. Der er fri entré.
Der er åbent alle hverdage imellem 9.00 og 17.00, men fra juli 2013 også søndag fra kl. 12.00 til 16.00. Lørdag lukket.
Som noget nyt har vi besluttet også at holde åbent hele sommerferien 2013 fra 8. juli til 5. aug. - alle dage fra kl. 12.00 til 16.00. Undtagen om lørdagen.
Vi har oprettet en ny flot web-side hvor man kan navigere rundt i de store lokaliteter.
Galleriet er efterhånden blevet en etableret kulturinstitution i Odense, hvor der foregår et væld af spændende arrangementer med stor tilslutning. Send os en mail og skriv Info-liste i emnefeltet, hvis du vil holdes orienteret om vore aktiviteter.
Galleriet kan lejes til konferencer, seminarer, kurser m.m.