Jens Galschiøt - Banevænget 22 - DK-5270 Odense N - Tlf.: (+45) 6618 4058
Fax: (+45) 6618 4158 - E-mail: aidoh@aidoh.dk - Internet: www.aidoh.dk

Odense, marts 2002

Ang. Skamstøtten i Berlin

Kære tidligere kz-fange!
Rundt omkring i verden er tidligere kz-fanger (og fanger fra andre interneringssteder) nu i gang med at udfylde ark med streger som symboliserer ofrene for masseudryddelsen. Arkene begynder så småt at komme tilbage.

Jeg håber du også vil medvirke til vort initiativ om rejsning af en Skamstøtte i Berlin ved at udfylde et ark (kun et) med streger og således være med til at sætte dit personlige præg på monumentet. Med dine streger og din underskrift er du med til at mejsle millioner af medfangers skæbne ned i pladen, som et vidnesbyrd om en fortid, der på denne måde videregives til fremtidens børn. Stregerne vil ved hjælp af computerteknik bliver overført til bronzeplader på 2 m2. I alt 50 sådanne plader sættes sammen til et underlag på 100 m2. Herpå bliver Skamstøtten stillet op.

Vi kan glæde os over at foreninger med flere tusinde overlevende kz-fanger i Danmark, Bulgarien og Ukraine har vedtaget klare støtteerklæringer til vores projekt. Med basis i denne brede opbakning er vi nu ved at sende arkene ud til vore støtter ude i den store verden. De repræsenterer de mest forskelligartede fangegrupper (sigøjnere, jøder, politiske fanger, tvangsarbejdere osv.).

På arket er der plads til ca. 10.000 streger. Har man har et svigtende helbred eller stive fingre, kan det være en uoverkommelig opgave at udfylde hele arket. Men du kan sagtens være med ved blot at udfylde ét eller nogle få felter med 500 streger (10 linier à 50 streger). Så kopierer vi dine streger, så de kommer til fylde hele arket. Du kan også udfylde arket sammen med en yngre person, f.eks. et familiemedlem. Netop det at gamle og unge udfører arbejdet sammen indeholder en stærk symbolværdi. Derved bliver det understreget at erfaringerne fra fortiden gives videre til de yngre generationer.

Vejledningen på selve arket er på engelsk, men på de næste sider finder du en dansk vejledning. Her bliver det nøje forklaret, hvordan arket skal udfyldes.

Når du har udfyldt arket, vil jeg bede dig sende det tilbage til mig, se adressen øverst på siden. På forhånd tak for din medvirken til dette initiativ.

Venlig hilsen

Jens Galschiøt


Back to Berlin index page The Pillar of Shame main index



Relevant documents
  • Happenings and Projects to the  version of this document  
  • Happenings to the  version of this document  
  • The Pillar of Shame to the  version of this document  
  • PILLAR OF SHAME - A Happening of Remembrance to the  version of this document  to the  version of this document  
  • Short about the Pillar of Shame to the  version of this document  to the  version of this document  to the  version of this document  to the  version of this document  to the  version of this document  to the  version of this document  
  • Level Up

    The Pillar of Shame in Berlin
    Additional Information:
    Categories: The Pillar of Shame in Berlin | 1996-?: The Pillar of Shame
    Sculptures: Civilization, OMEP | Civilization, OMEP | Pillar of Shame | Pillar of Shame
    Type: Letters from us
    Locations: Berlin, Germany
    Co-operators and Helpers: Individual kz survivors all over the world | Jewish and Roma organisations | KZ memorial museums | KZ survivors organisations