UIK

Ungdom i glas
- en installation om livet før døden

UIK

Foreløbigt oplæg pr. 15.09.1997.To the English version of this document


Kunstner: Jens Galschiøt - Banevænget 22 -5270 Odense N
Tlf. 6618 4058 - Fax 6618 4158

Foreløbig arbejdstitel: Ungdom i glas - en installation om livet før døden

 

Opgaven

På Rådhuspladsen i København opstilles en stor kunstinstallation som omhandler ungdommen. Formålet er at sætte fokus på hvordan ungdommen fungerer i en storby. Det skal dels vises hvordan de unge opfatter sig selv, dels hvilke påvirkninger de udsættes for fra det omgivende samfund. Installationen skal medvirke til at placere ungdomskonferencen d. 25. oktober og ungdomspolitikken i såvel unges som ældres bevidsthed.

Ved at bruge kunsten som kommunikationsmiddel vil det være muligt at nå et meget bredt publikum. Den københavnske befolkning vil på den måde forhåbentlig få en berigende og debatskabende oplevelse.

 

Introduktion

Som billedhugger har jeg gennemført store kunsthappeninger, bl.a. Min Indre Svinehund og happeningen Den stille død i forbindelse med FNs sociale topmøde i København i marts '95. Jeg har netop opstillet en otte meter høj skulptur kaldet Skamstøtten i Hong Kong. Dermed er der sat en omfattende kunsthappening i gang som skal strække sig over de næste ti år. Formålet med happeningerne er at puste liv i debatten om det etiske grundlag for vor kultur.

I mit arbejde med skulpturer og happeninger stiller jeg spørgsmålstegn ved, hvordan vores etiske og moralske selvforståelse hænger sammen med den globale og lokale virkelighed. Svarene overlader jeg til beskueren selv at finde. Jeg skaber surreelle billeder af virkeligheden - symbolsk udformede spørgsmål - som viser det groteske og absurde i det, vi ellers opfatter som normal konventionel virkelighed.

Happeningsformen har et selvstændigt sprog bestående af enkle nonverbale symboler. Det gør den velegnet til at belyse komplicerede problemstillinger på flere planer samtidigt. Happeningen er som form provokerende, men er også som sådan accepteret, især i den vestlige verdens kulturelle sammenhænge. Også selv om den måtte overskride de gængse regler for, hvad man må eller ikke må.

Derimod er mine budskaber, i modsætning til mange andre kunstneres, ikke grænsebrydende i traditionel kunstnerisk forstand. De kan tværtimod siges at være 'bevarende', idet de sættes ind til forsvar for vort samfunds etiske grundlag. De stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser det får for vores kultur, når der sker et skred i moral og etik, i stil med det vi er vidne til, når f.eks. de racistiske tendenser i Europa øges, eller vi tillader en global social ubalance med 13 millioner børn som ofre hvert år.

Ved hjælp af skulpturerne skærer jeg en lille bid ud af virkeligheden, omsætter den til symbolsprog og placerer den i det offentlige rum, så virkelighedens absurditet bliver åbenbar.

Mine happeninger fungerer som gigantiske teaterstykker. De foregår ikke i teaterrummet men i den virkelige verdens åbne rum. Mine skulpturer udgør scenografien. Pludselig dukker de op i gadebilledet og sætter forestillingen i gang. Politikere, pressen og offentligheden trækkes ind som skuespillere. De medvirkende har let ved at indtage deres rolle, da happeningens symbolik er meget åben for fortolkning. Men de kan ikke undslå sig for at medvirke. Uanset hvad de gør, bidrager de til happeningens dynamik ved hele tiden at skabe nye symboler.

 

Beskrivelse af installationen

Der placeres otte store glascylindere på Rådhuspladsen i København. De er 3,5 m høje og 70 cm i diameter. De er fyldt med en let gullig væske så de minder om de velkendte præparatglas fra biologilokaler og laboratorier. I hvert præparatglas står et livløst menneske i sprit. De ekstremt naturalistiske modeller repræsenterer de forskellige typer af unge der lever i storbyen. Nogle er nøgne, andre har tøj på, men fælles for dem alle er den sørgmodige, uskyldige udstråling som et engang levende individ får når den døde krop omsluttes af væske og udstilles til offentlig beskuelse.

Hvert glas anbringes på en 90 cm høj sokkel. Heri er der monteret en kraftig projektør som belyser glasset nedefra. Projektørerne fungerer nærmest som gadelamper, hvad der understreger stemningen af virkelighedsforvrængning, raritetskabinet og storbyen som biologisk eksperiment. Installationen fremstår som et udsagn fra en fjern fortid eller fremtid.

På sokkelen står der en tekst med konkrete leksikalske fakta vedr. mennesket i glasset, f.eks. x% af unge piger udvikler anoreksi eller bulimi. Sygdommen skyldes formentlig stress? og omsorgssvigt? og lignende fakta skrevet af eksperter inden for området.

Hvert glas med sokkel placeres på et underlag med en diameter på 5 meter. Herpå pålimes dokumentation i form af avisartikler, plakater, udsagn fra det omgivende samfund, foruden eksempler på hvordan reklamen forsøger at påvirke den gruppe som figuren i glasset repræsenterer og de enkelte konkrete individers egne bud på hvad der har påvirket dem til at blive dem de er. Det hele dækkes med klart plastlaminat, således at det kan holde til at beskueren går på teksterne imens præparatet i glasset betragtes.

 

De enkelte individer

I de 8 præparatglas placeres forskellige typer unge der tilsammen vil dække et bredt udsnit af den københavnske ungdom. Indtil videre har jeg forestillet mig flg. typer:

  1. Anoreksi-/bulimi-pigen
  2. Misbrugeren
  3. Anden-generations indvandreren
  4. Idealkvinden
  5. Idealmanden
  6. Den aktive
  7. Den passive
  8. Forbrugeren

Som et eksempel på hvordan hver af de 8 unge vil indgå i sammenhængen gives følgende beskrivelse af indvandreren:

En ekstremt naturalistisk menneskefigur placeres i glasset som er fyldt med væske. Af håret, øjnene og hudfarven vil det fremgå at det er en ung anden-generations indvandrer. Han er klædt i almindeligt tøj og har bare fødder og hænder. Kroppen vil fremstå som svævende ca. 20 cm over glasrørets bund. Da figuren er super naturalistisk vil beskueren selv efter grundig betragtning være usikker på om det er et rigtigt lig.

På sokkelen til glasset vil der stå nogle statistiske oplysninger om unge indvandrere: deres antal, omfanget af kriminalitet, vold, arbejdsløshed osv. Desuden vil der være nogle oplysninger om diskrimination og udstødelse af de fremmede, vanskeligheder med integration osv. Disse oplysninger indhentes hos folk der arbejder med indvandrerproblematikken.

På underlaget vil alle de gule plakater fra Ekstrabladets netop gennemførte kampagne mod indvandrere ligge rundt om præparatglasset. Alle avisartikler, læserbreve osv. om indvandrerspørgsmålet vil være der foruden en masse udsagn fra unge anden-generations indvandrere om hvordan det er være indvandrer.

Hensigten er at visualisere hvad det er for mekanismer der får os til at sætte disse unge i bås som 'anden-generations indvandrere' i stedet for at betragte dem som første-generations danskere.

 

Samarbejde med de unge

For at installationen kan fungere som en katalysator for den offentlige debat er det vigtigt at der etableres et samarbejde med repræsentanter for de berørte grupper af unge. De skal deltage i udformningen af underlaget til 'deres' præparatglas. Jeg vil således etablere et samarbejde med indvandrerne på Vesterbro, Anoreksipigerne på Rigshospitalet, misbrugerne, de udstødte osv.

Det er vigtigt at få et så godt samarbejde med de unge, at de oplever at 'deres' figur i glasset virkeligt udtrykker deres synspunkt, beskriver deres situation og fortæller historien om hvad der har gjort dem til det de er.

Den offentlige debat om installationens enkelte figurer vil i høj grad afhænge af hvilke udtalelser de unge selv kommer med.

 

Symbolikken

Installationens symbolik kan tolkes på utallige måder, alt efter den enkelte beskuers forudsætninger. Her er nogle bud på mulige tolkninger:

- Placeringen i præparatglas bevirker en ekstrem objektgørelse af de enkelte unge. Herved etableres en næsten 'fysisk' dialog og konfrontation mellem kroppen i glasset og teksterne på underlaget.

- Objektgørelsen og isolationen i de enkelte glas symboliserer ensomheden og fremmedgørelsen omkring individets personlige problemer. Når kroppen anbringes i et glas med sprit omgives den med en uoverstigelig distance. Samtidig får den i kraft af sin makabre udstråling et påtrængende nærvær.

- Den livløse krops afsondrethed symboliser mange unges flugt ind i passivitet, deres manglende mod på at prøve kræfter med tilværelsens udfordringer.

- Underlaget sætter udtalelser fra den unge i forbindelse med avisartiklerne om individets situation og reklamernes forsøg på at ramme netop dette objektgjorte individ. Herved symboliseres det samlede kulturelle tryk som individet i glasset har været udsat for, og baggrunden for individets valg af liv visualiseres.

- At beskueren bliver nødt til at stå oven på individets udsagn symboliserer afmagt og konfrontationen mellem individet og omgivelserne.

- Det enkelte individ er livløst. Dialogen er uigenkaldeligt slut. Det maner til eftertanke. Kunne det være endt anderledes?

- Mange unge vælger selvdestruktionen, i nogle tilfælde med døden til følge. Døden repræsenterer den ultimative isolation og udstødelse af samfundet.

- Det 'druknede' individ i glasset har en sørgmodig og 'stille' udstråling der kalder på omsorg hos beskueren, især fordi den døde person er et ungt menneske. Man fornemmer det anklagende spørgsmål: Hvorfor tog I ikke vare på mig da livet blev ubærligt for mig?

 

Teknisk beskrivelse

Præparatglassene

De 8 glas er cylinderformede. De har en diameter på 70 cm og er 250 cm høje. Hvert glas står på en sokkel med en flade på 70 x 70 cm og en højde på 90 cm. Hvert glas fyldes med ca. 1000 l vand.

Glassene udføres i dobbelt sikkerhedsglas med en plastikmembran imellem lagene som i bilruder. Dette giver den største sikkerhed mod ødelæggelse ved evt. uheld eller hærværk. Hvert glas består fire dele: to halve cylindercirkler samt bund og top. Delene samles med klar silikone.

I hver sokkel som er fremstillet af krydsfiner monteres en 500 W halogenlampe der belyser præparatglasset.

Underlaget

Hvert præparatglas er anbragt på et underlag med en diameter på 5 m, dvs. et areal på 20 m2. Det er fremstillet af 22 mm vandfast krydsfiner. Herpå klistres materialet om den unge (avisartikler, reklamer, egne udsagn og digte osv.). Hele fladen plastlamineres så den kan holde til at blive gået på i al slags vejr.

Placering

Installationen placeres centralt på Rådhuspladsen på et areal på ca. 60 x 60 m.

 

Betingelser for opstillingen

Hele installationen tilhører Jens Galschiøt. Efter udstillingen på Rådhuspladsen opstilles den på kunstnerens værksted eller bruges til udstillinger.

Tidsplan

Installationen udstilles fra den 16. til d. 25. oktober hvor konferencen starter.

Bevogtning

Installationen bevogtes døgnet rundt for at forhindre hærværk. Der opstilles en skurvogn el. lign. til at huse vagterne.

Internet

Installationen forklares og fremvises på Internettet. Desuden bringes der billeder og andet materiale om ungdomskonferencen. Således får offentligheden mulighed for at blive informeret mere indgående om installationen og konferencen.


To the index page of Jens Galschiot | To the happening and sculptures index
Photos of the sculpturegroup


Level Up

1997: Unge i Glas
Additional Information:
Categories: 1997: Unge i Glas | Happenings and Art Installations
Sculptures: Young People in Glass Tubes
Type: Concepts
Dates: 15th September 1997
Locations: Town hall square, Copenhagen, Denmark
Co-operators and Helpers: Akhanda | Center for mennesker med spiseforstyrrelser (CMS) | Nicky Bendix, composer
Partners: Youth Conference 13:24, 1997
Related Persons and Entities: UFO (Ungdomsforum)