Danmark, EU og klimaflygtninge
Nedenstående baggrundsmateriale kan frit bruges af alle interesserede. Det er udarbejdet af Anna Rytter, historiker for Jens Galschiøt (Aidoh.dk) og Niller Madsen OSRTV.DK december 2011, i forbindelse med live-TV den 16. december fra kl. 11.00 til 13.00 fra flygtningeskibet M/S ANTON, fra organisationen Levende hav. Optagelsen udsendes på Altinget.dk og kan efter et par dage ses på Odense Ser Rødt og på www.aidoh.dk/Live-tv
Hvad er en flygtning?
FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning, som en person der: "som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil".
http://www.unhcr.org/3b66c2aa10.html
Derudover findes en stor del internt fordrevne, der ikke er flygtninge i juridisk forstand, da de stadig bor i det land, hvor de er statsborgere. En internt fordreven er en person, der er flygtet fra én del af et land til en anden. Flugten kan have baggrund i væbnede konflikter, sult, etnisk udrensning, religiøs eller anden form for forfølgelse. Den største forskel i forhold til konventionsflygtninge er, at de internt fordrevne ikke har krydset en international grænse og derfor ikke er under international flygtningelov. FN har i 1998 udarbejdet retningslinjer for beskyttelse af internt fordrevne.
http://www.amnesty.dk/campaign_flygtninge/side/flygtninges-rettigheder
FNs flygtningebegreb er i høj grad stadig aktuelt, men samtidig står vi i dag overfor nye og anderledes globale udfordringer i forhold til mennesker på flugt. Sult, fattigdom og manglende muligheder tvinger hvert år millioner af mennesker til at flygte i håbet om et bedre liv. Problemer som tørke eller naturkatastrofer har betydning for disse folkebevægelser, og menneskeskabte klimaforandringer vil i årene fremover bringe flere på flugt, særligt fra de mest fattige og uroprægede områder i Afrika, Mellemøsten og Asien.
http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/
Hvem flygter og hvorfor flygter de?
FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, estimerer, at der i 2009 på verdensplan var omkring 43,3 millioner mennesker, der var tvunget til at forlade deres hjemegn. Det er det højeste antal siden midt-90erne. Langt de fleste, nemlig 27,1 millioner er internt fordrevne i deres egne lande, og kun 15 millioner tæller som juridiske flygtninge, heraf er de 5 millioner palæstinensere. Af de resterende 10 millioner flygtninge er det kun omkring 17 % eller 1,7 millioner, der ikke bliver i deres nærområde. FN har i løbet af 2009 registreret omkring 1 mio. asylansøgere på verdensplan. De fleste flygtninge, der kommer til Europa kommer fra Afrika, Asien og Mellemøsten.
http://www.unhcr.org/4c11f0be9.pdf
Den europæiske flygtningeorganisation ECRE estimerer, at der befinder sig 1,5 millioner flygtninge i de 27 EU-lande samt Norge og Schweiz.
http://www.ecre.org/refugees/refugees/refugees-in-the-eu.html
Flere steder i verden er mennesker allerede begyndt at flygte på grund af klimaforandringer og det er desværre de i forvejen mest sårbare befolkningsgrupper, særligt i udviklingslandene, der rammes hårdest. Mange mener, at sultkatastroferne i Sudan og senest i Øst-Afrika skyldes klimaforandringer og heraf følgende tørke. Langt de fleste flygter til nærområderne, men i EU og USA er det allerede et sikkerheds- og politisk problem at tusindvis af flygtninge hvert år forsøger at komme fra de fattige udviklingslande i syd til os i nord. Det er ikke kun i udviklingslande, at klimaforandringerne har haft alvorlige konsekvenser. Orkanen Katrina ødelagde i 2005 store områder langs USA’s sydøst kyst, heriblandt New Orleans. I timerne før orkanens hærgen flygtede millioner af mennesker fra deres hjem i disse områder til mere sikre områder, mange er aldrig vendt tilbage. Denne katastrofe ramte USA, men havde katastrofen været sket et andet sted i verden, ville det muligvis betyde store flygtningestrømme på tværs af landegrænser.
http://www.climateminds.dk/index.php?id=274
Hvordan bliver man flygtning?
EU har ikke et fælles asylsystem, og praksis og procedurer for asyl, arbejds- og opholdstilladelser er meget forskellige fra land til land. Da flygtningestrømmen fra Irak var på sit højeste i 2007, svingede anerkendelsesprocenten fra 0 til 100 - Grækenland ydede ikke beskyttelse til irakiske asylansøgere overhovedet, mens Finland ydede beskyttelse til samtlige irakiske asylansøgere. Ingen EU-lande giver asyl på grund af fattigdom, klimaproblemer, naturkatastrofer eller andet.
http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/den-lange-vej-til-asyl-i-eu/
I 2004 oprettede EU et fælles europæisk grænseagentur kaldet ”Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser”, i daglig tale kaldet FRONTEX, der bl.a. har til opgave at stoppe illegale immigranters indrejse i Europa. EUs ydre grænser udgøres af 8826 km landgrænse og 42672 km. kystlinie. FRONTEX har igennem flere projekter og operationer forsøgt at standse den strøm af illegale flygtninge, der krydser Middelhavet fra Afrika, bl.a. har man udført en såkaldt fremskudt indsats, hvor en stadig større del af EU’s grænsekontrol foregår før immigranter og flygtninge når Europa, i Middelhavet og langs Vestafrikas kyst. Denne forskydning af kontrollen gør retstillingen mere uklar – er flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne overhovedet tilgængelige for den flygtning, der møder EU’s grænsekontrol på havet, og hvordan er man stillet i forhold til mulighederne for at søge asyl?
http://www.frontex.europa.eu/origin_and_tasks/origin/
Flygtninge fra Afrika ankommer ofte til Europa på overfyldte og faldefærdige både, på en livsfarlig rejse over Middelhavet. Den italienske journalist Gabriele del Grande, oplyser på sin hjemmeside, hvor han samler presseklip og statistik over ”Fort Europas ofre”, at siden 1988 er mindst 17.856 mennesker døde ved grænsen til Europa, hvoraf de 2.049 alene er døde fra januar til september 2011. I Middelhavet og Atlanterhavet mellem Afrika og De Kanariske Øer er mindst 13.056 mennesker druknet siden 1988.
http://fortresseurope.blogspot.com/p/fortezza-europa.html
At være flygtning i Europa
Når en flygtning ankommer til et EU-land og søger om asyl vil myndighederne som det første forsøge at fastlægge vedkommendes identitet, nationalitet og rejserute. Man undersøger om asylansøgeren har været i kontakt med udlændingemyndighederne i et eller flere af de andre EU-lande samt Norge og Island. Hvis det er tilfældet, skal ansøgeren nemlig ifølge Dublin-forordningen slet ikke have sin ansøgning behandlet i landet. Dublin-forordningen, der er en aftale mellem landene i EU samt Norge og Island, siger nemlig, at det land, man er indrejst i først, skal behandle ens sag. Forordningen betyder derfor, at EU-landene kan nægte at behandle en ansøgning om asyl, men i stedet sende asylansøgeren tilbage til deres første indrejseland.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/asyl/asylansoegning/dublin_konventionen.htm
Danmark har et EU-forbehold på asyl og indvandringsområdet og har derfor i stedet for fået en parallelaftale til Dublin-forordningen, der betyder, at Danmark, som de øvrige EU-lande, kan tilbagesende asylansøgere til deres første indrejseland i EU. I perioden 1997-2007 sendte Danmark 11.114 asylansøgere tilbage til et andet EU-land, mens vi selv tog imod 3.943.
http://www.information.dk/198659
Cirka halvdelen af alle asylansøgere i Danmark tilbagesendes til et andet EU-land i henhold til Dublin-forordningen, men Dublin-proceduren tager ofte flere måneder. I denne periode afventer ansøgerne afgørelsen, mens de bor på asylcentre rundt omkring i landet.
Presset på EU's ydre grænser
Fire femtedele af al illegal indvandring til EU sker via Grækenland. I de første 11 måneder af 2010 krydsede 50.000 mennesker grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Derfor er det græske asylsystem de seneste år brudt fuldstændig sammen. Asylcentrene er overbefolkede og ligner i nogle tilfælde slumbyer, og størstedelen af flygtningene er henvist til at leve på gaden uden noget eksistensgrundlag. I januar 2011 afgjorde den europæiske menneskeretsdomstol, at Grækenlands behandling af asylsøgere er så dårlig, at landet overtræder Den Europæiske Menneskeretskonventions paragraf 3 om umenneskelig og fornedrende behandling og desuden konventionens paragraf 13 om ret til effektiv appel af retslige afgørelser. Dommen betyder, at de europæiske lande skal holde op med at sende asylsøgere tilbage til Grækenland. Flere lande – Sverige og Norge og senest også Tyskland – har mere eller mindre stillet returneringerne af asylsøgere til Grækenland i bero i erkendelse af, at det græske asylsystem er brudt sammen. Grækenland har længe klaget over Dublin-reglerne, som lader den største flygtningebyrde hvile på EU's grænselande, der modtager langt flere flygtninge end andre.
Dommen ved menneskeretsdomstolen betyder også, at de danske myndigheder må opgive at tilbagesende asylansøgere til Grækenland. Det gælder blandt andet omkring 350 mennesker i Danmark, som nu skal have deres sag behandlet af de danske myndigheder.
EU er selv klar over, at situationen er uholdbar, og EU-Kommissionen har udarbejdet de første forslag til en revision af Dublin-forordningen, der skal lette presset på de lande, der modtager et stort antal flygtninge. Forslaget vil give de hårdest belastede lande mulighed for en time-out, som kan betyde, at Danmark fremover ikke vil kunne sende flygtninge tilbage til eksempelvis Malta, Grækenland eller Spanien i samme hast, som det sker i dag.
http://www.information.dk/198659
Fremtidens klimaflygtninge
Det anslås at 200 millioner mennesker vil være fordrevet pga. klimaforandringer i 2050 (om 38 år)– en seksdobling af det nuværende niveau. FN har ikke mandat til at hjælpe disse mennesker, da de ikke i juridisk forstand er flygtninge.
http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/
Konsekvenserne af klimaforandringerne vil for eksempel være vandmangel, der vil medføre yderligere ustabilitet i Mellemøsten og blandt andet påvirke Europas forsyningssikkerhed, når det gælder olie og gas. Nedsmeltningen omkring Nordpolen vil betyde nye territorielle konflikter – særligt med Rusland – og tørke, oversvømmelser og dårligere høstudbytte vil få konflikter til at blusse op og forværre sociale og religiøse spændinger. Det vil ikke mindst betyde millioner af flygtninge, særligt fra Afrika, hvor man anslår, at 75 procent af landbrugsjorden i Nord- og Vestafrika vil være gået tabt i 2050 på grund af klimaforandringer.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/280465:Udland--EU-frygter-flere-flygtninge?all=1
Den danske hjælp til at forebygge katastrofer er i dag delt op på et utal af konti, så det ikke er muligt umiddelbart at opgøre, hvor stor en del af den samlede ulandsbistand på 15,2 mia. kr., der bliver brugt her. Udover hjælpen til at undgå katastrofer giver Danmark i år 1,2 mia. kr. i ulandsbistand øremærket til klima. Det vil i 2012 være steget til mindst 1,5 mia. kr.
http://viden.jp.dk/klima/indsigt/temaartikler/klimaetogpolitik/default.asp?cid=146244
Om bæredygtig udvikling – en samling af links: www.aidoh.dk/ECO