Bruun Rasmussens udtalelse om Jens Galschiøts tøjskulpturer
i anledning af BR auktioner 14. august 2012
Jens Galschiøt har, siden han begyndte som billedhugger, haft kvindeskulpturen som en fast bestanddel af sine værker. Kjolen repræsenterer kvinden, seksualiteten, blødheden og kvindens harmoniske og næsten fuldendte former. Skulpturen er en hyldest til kvindekroppen og kvinden. Ved at tømme den for indhold bliver der plads til fantasien om kvinden. Det forunderlige ved skulpturen er, at alle de kvinder, man kan lide, kan være inde i den, uanset hvor gamle, unge, tykke eller tynde de er. Kvindeskulpturen er Galschiøts kærlighedserklæring til kvinden.