Jens Galschiøt - for første gang på dansk jord
21. apr. - 22. juli '12
På
Randers Kunstmuseum har man fra den 21. april kunne opleve
billedhuggeren Jens Galschiøts politiske skulpturer fra 1989 til i dag.
Det er første gang Galschiøts værker præsenteres på et dansk
kunstmuseum, da hans skulpturer som oftest præsenteres udenfor
kunstinstitutionens rammer, som visuelt blikfang for de politiske og
samfundskritiske kampagner, som ligger hans hjerte så nært.
På udstillingen vises en lang række stærke og
ekspressive skulpturer fra 1989 til i dag, der forholder sig til det
globale samfunds problemer, vold, drab, racisme, intolerance,
hungersnød, forurening og meget andet.
Derfor skal du besøge udstillingen:
- Værker som Svinehunde og Skamstøtten har tidligere været placeret
på centrale steder rundt omkring i verden. Det har vækket til debat i
det store udland. Nu kan danskerne selv få syn for sagen og fortsætte
snakken.
- Galschiøts værker er interessante teknisk set. De kan virke
ufærdige, da han ikke gennemarbejder hver tå og negl. Det er dog bare et
udtryk for hans særegne ekspressive udtryk. Oplev det selv på nær hold.
- Har du set udstillingen? Hvis ja så skriv din mening om den her.