Randers bliver i dette forår konfronteret med såvel »Den indre svinehund« som med en vandrende »Hungermarch«, der består af 27 skulpturer i menneskestørrelse, som symboliserer sultende mennesker.
Det er kunstneren Jens Galschiøt, der fra i dag, fredag 20. april, indtager både Randers Kunstmuseums sale og åbne byrum i centrum.
Eksempelvis bliver J.O. Krags Plads omdannet til et Golgatha, hvor kunstneren opstiller sine skulpturer af korsfæstede, gravide teenagepiger, der symboliserer den katolske kirkes fordømmelse af prævention.
Adgang forbudt til Kina
Galschiøt er en kunstner, der på grund af sin politiske kunst, der får visse magthavere til at se rødt, er uønsket flere steder i verden. Eksempelvis er han permanent forment adgang til Kina. Men det lykkedes ham at opstille en af sine flere meterhøje skulpturer i HongKong. I øvrigt opererer han overalt i verden, hvor han mener, en politisk kommentar er på sin plads.
Når han nu udstiller i Randers for fuld udblæsning er det ikke, fordi han er forment adgang til byen.Tværtimod. Han er faktisk blevet inviteret af Randers Kunstmuseum, hvis nyudnævnte dirketør Lise Jeppesen som den første i Danmark, inviterer Galshiøt inden for på de kunst-boende gulve.
»Det er jeg både glad og stolt over, og jeg glæder mig rigtig meget til udstillingerne i Randers,« siger Jens Galschiøt.
Glad you liked it. Would you like to share?
Showing 1 comment
Skriv ny kommentar