Tale og begrundelse for

Dansk El-Forbunds Kulturpris

Jørgen Juul, 26.10.2010

Sult, fattigdom, undertrykkelse. Det er ikke de mest populære emner i den offentlige debat.

Men i verden er der mange millioner, der sulter, mange millioner af fattige, mange millioner af undertrykte.

Og det er godt, at nogen sætter dem på dagsordenen. Og sætter vores egen holdning til problemerne på dagsordenen.

Det gør modtageren af Dansk El-Forbunds Kulturpris.

Gennem sin kunst formår han at skabe postyr. Somme tider vækker hans værker vrede. Andre gange undren og debat. Og meget ofte bevågenhed i medierne.

Han skaber også røre internationalt, når han præsenterer sine værker og happenings i Kina, Mexico, Brasilien og andre lande.

Han kalder sig selv for ”pladderhumanist”. Fordi han vil være i opposition til den forråelse, man ellers ser i vores del af verden.

- Vi lader som om, vi ønsker at hjælpe, men når det kommer til stykket, lukker vi grænserne og beskytter vores egen rigdom, selv om det rammer de fattige lande, siger han i det næste nummer af vores fagblad Elektrikeren.

Og han har jo ret. Men vi har brug for én som ham til at minde os om det engang i mellem.

Jeg taler om Jens Galschiøt.

Mange kender ham, men endnu flere kender et eller flere af hans værker:

For eksempel skulpturen ”Min indre svinehund” – hvor et svinehoved med hugtænder sidder på toppen af en krop iført en lang frakke.

Eller ”Skamstøtten” – en søjle af forvredne kroppe, som første gang blev opstillet i Hong Kong otte år efter massakren på de kinesiske studenter på Den Himmelske freds Plads i Beijing i 1989. Jens Galschiøt er i dag uønsket i Kina og Hong Kong.

Hans seneste store projekt i Danmark er ”M/S Anton – Flygtningeskibet”. Det er fiskekutteren Anton, der om bord har 70 figurer af flygtninge.

Anton sejler rundt til danske havne for at minde os om, at FN har som mål at halvere verdens fattigdom og sult i 2015.

Til december lægger flygtningeskibet til i Nyhavn i København for at blande sig i julemarkedet. Man kunne kalde det en ægte Galschiøt-happening.

Ud over, at han konstant prikker til vores samvittighed, er Jens Galsciøt selv en gavmild person: I sit daglige arbejde husker han at dele ud af sin faglige viden til kommende håndværkere og kunstnere.

Men han er ikke velset på parnasset, og han klarer sig uden offentlig kunststøtte.

Dansk El-Forbund mener, at både Danmark og verden omkring os har brug for en kunstner som Jens Galschiøt. Derfor et det med stor glæde, at jeg overrækker ham Dansk El-Forbunds Kulturpris og de medfølgende 25.000 kroner.