Til redaktionen                                                                                                                          Marts 2005

 

 

Kunstuge på RO’s Torv:

 

Kunsten kolliderer

med overfloden

 

Det er første gang, at kunstneren Jens Galschiøts stærke og udtryksfulde kunstværker udstilles i et shoppingcenter. Kunstneren selv er begejstret for kollisionen mellem overflod og kunst og RO’s Torvs centerdirektør Annette Hansen er enig: ’Galschiøts værker giver os en tankevækkende anledning til at se på vores liv og forbrug’, siger Annette Hansen i forbindelse med Kunst-ugen på RO’s Torv

 

’For mig er det meget interessant at værkerne udstilles i et shoppingcenter. Det er første gang, at nogen i det kommercielle miljø i den grad tør lægge rum til kunsten og dens kommentarer til vores overflodssamfund. Værkerne kolliderer jo med overfloden og hele vores tankesæt omkring forbrug og køb’, siger Jens Galschiøt, der tidligere har høstet stor anerkendelse for sine værker Skamstøtten og Min indre Svinehund.

 

’Kunsten er i forvejen stærkt repræsenteret på RO’s Torv og vores holdning er helt klar. Kunst, oplevelse og shopping hænger godt sammen. Også når der er tale om så stærke og udtryksfulde værker som Jens Galschiøts. Galschiøts værker giver os en tankevækkende anledning til at se på vores liv og forbrug’, siger Annette Hansen i forbindelse med Kunst-ugen på RO’s Torv.

 

Flere skulpturer

Udstillingen på RO’s Torv består af 22 af Jens Galschiøts skulpturer. Samlet udgør de udstillingen ’Skønheden og Uhyret’. Udstillingen består af skulpturerne Blækspruttekjolen, Hungermarchen og Qulisser. Blækspruttekjolen har Jens Galschiøt skabt i samarbejde med afdøde Erik Mortensen. Den verdensberømte danske haute couture designer, udvalgte en af sine kjoler, som Jens Galschiøt har omdannet til skulptur. Hungermarchen består af elleve udhungrede drenge, der er et udsnit af Jens Galsciøts happening af samme navn fra 2002. Hungermarchen sætter fokus på sult og fattigdom og behovet for hjælp. Det tredje element i udstillingen ’Qulisser’, viser mennesker stræben efter det perfekte ydre.

 

For yderligere oplysninger: