Kære venner,

Det er efterhånden længe siden at jeg kom på den vanvittige idé med at fejre min 60-års fødselsdag i Catalonien.

Det var ikke nogen let beslutning. Allerførst spurgte jeg mig selv: Er der overhovedet noget at fejre? – Umiddelbart var svaret ’nej’.  At en gammel affældig starut bliver endnu ældre, det er da i bund og grund tragisk. På den anden side, så maser alderen sig jo ubønhørligt ind på os, om vi vil det eller ej. Og så faldt det mig ind at jeg jo lige så godt kunne tage det det fra den gemytlige side. Her er det så at I, kære venner – og hermed inviterede – kommer ind i billedet. Det er simpelthen jeres opgave at sørge for at en tragisk anledning bliver omformet til noget festligt og gemytligt. Er I med på det??

Men kunne festen da ikke bare holdes i vores hyggelige eventyrland, ville nogen måske spørge. Jo, selvfølgelig kunne den da det. Men resultatet ville vist bare være at fødselaren ville sidde mut og nedtrykt, med nedadvendte mundvige, fordi han længtes så inderligt efter det land hvor han rettelig hører til. Og ville der så være noget som helst festligt ved en sådan fest? – Nej vel!

Så jeg besluttede at skulle der holdes fest for Frausing, så skulle det naturligvis foregå i det land hvor Frausing rettelig hører hjemme. Hermed ville Frausing kunne holde en formidabel fest for Frausing hvor det ville være let for Frausings catalanske venner at være med. Men på den måde bliver det jo unægteligt mere bøvlet for gæsterne fra eventyrlandet at deltage, vil mange vel sige. Og dyrt bliver det jo også. Så nogen ville måske med henvisning til den kradsende krise påstå at de slet ikke har råd til en flybillet til Catalonien. Dermed kunne de storslåede planer for en fest lide skibbrud pga. folks nærighed og smålighed.

Sådan må det ikke gå, tænkte jeg. Så jeg indså at her måtte jeg have gang i de store armbevægelser: Jeg vil simpelthen dække de svimlende ekstra-udgifter som forårsages af det usædvanlige valg af lokalitet for fejringen af en fødselsdag, en fejring som faktisk er helt ude af proportioner, da det jo drejer sig om en ganske banal fødselsdag, ja faktisk en begivenhed der, som nævnt, i bund og grund er tragisk. Men hvis man absolut vil gøre sig til, så må man betale hvad det koster.

Kort og godt: Jeg betaler for rejsen til Figueres, hvor festen foregår, for to overnatninger på vores hotel og selvfølgelig for festen.

Jeg er ikke sikker på at jeg gider betale for hjemrejsen. For jeg kunne forestille mig at mange af deltagerne, efter at have oplevet Cataloniens lyksaligheder, vil ende med, lige som Frausing, at betragte Catalonien som deres hjem – og dermed slet ikke har lyst til at rejse tilbage til eventyrlandet. Og så ville det jo være ærgerligt, hvis returbilletterne allerede var bestilt, ikke?

Ikke så snart havde jeg udpønset min spøjse idé, før jeg præsenterede den for mine danske venner. Det er jo ikke tilstrækkeligt at gæstgiveren selv er begejstret for en idé, hvis ikke de inviterede gæster vil være med. Så jeg måtte straks finde ud af om idéen overhovedet var bæredygtig, eller, sagt specielt til Palle, om den havde nogen gang på jord. Tilbagemeldingen var entydig: Alle tilsluttede sig uforbeholdent. Flere tillod sig oven i købet den frækhed at stille yderligere krav. De spurgte: Når nu vi har begivet os den lange vej til Catalonien, skulle vi så ikke benytte lejligheden til at komme ud at se noget?

Kort og godt: gæsterne vil ikke lade sig nøje med en fødselsdagsfest, de vil også have turisme. Og det krav må jeg så forholde mig til.

Faktisk er det slet ikke svært at imødekomme ønsket. Det er nemlig så heldigt, at jeg ikke bare har et hotel, men også en minibus til rådighed for mine gæster. Så vi kan sagtens køre ud at opleve noget spændende i Catalonien. Det kan vi gøre lige indtil gæsterne bliver grebet af hjemve, eller indtil Frausings bankkonto er tom. Det bliver nok sidstnævnte omstændighed der sætter grænsen for hvor mange måneder vi kan ture rundt i Frausings elskede andet fædreland. Jeg forestiller mig, som sagt, at gæsterne bliver grebet af ellevild begejstring for Catalonien og føler sig hjemme, og derfor ikke føler den ringeste trang til at rejse ’hjem’.

*******

Er det virkelig nødvendigt at trætte os med denne alt for lange smøre, tænker I måske. Kunne han da ikke bare nå frem til de vigtige konkrete oplysninger?

Til mit forsvar vil jeg fremhæve at jeg jo for længst har inviteret jer alle sammen. I mundtlig form, ganske vist. Hver eneste gang har jeg givet klar og umisforståelig information om tid og sted. Alle disse oplysninger er ganske enkle og lette at huske. Alligevel har jeg fra flere sider hørt at skriftlig information er påkrævet. Det ønske vil jeg gerne imødekomme, selvfølgelig vil jeg da det!

DATOEN er den 21. april 2012. Det er ikke blot Vagn Frausing som er blevet beæret med en fødselsdag der er så let at huske. Vores alle sammens yndige prinsesse Isabella er, i kraft af sine forældres uudgrundelige visdom, blevet begunstiget med en fødselsdag der falder sammen med Vagn Frausings.

ADRESSEN hvor det hele foregår er: Lasauca 13, Figueres

Hostal La Barretina, C/ Lasauca, 13
Tels. 972 676 412
17600 Figueres (Girona, Alt Empordà)
e-mail: info@hostallabarretina.com

Her har I hotellets hjemmeside:

http://www.hostallabarretina.com

Her er der ikke nogen som helst form for humbug (ellers ville Frausing jo slet ikke anbefale det). I finder en sober præsentation af værelserne og af menuen i den fremragende restaurant. I finder det hele på 4 forskellige sprog. Især er den catalanske version interessant. Den giver nemlig mulighed for at foretage de første spæde skridt i studiet af verdens smukkeste og mest kultiverede sprog. Her kan I fx se at en kulmule hedder noget så enkelt som ’Lluç’. Hermed er grunden lagt til et mere indgående studie af sproget. Jeg står selvfølgelig gerne til rådighed mht. at terpe gloserne.

*********

NU er det alvor!

Efter denne lange og trættende smøre er vi nået frem til det som er den egentlige anledning til min henvendelse. På et par afgørende punkter har jeg nemlig brug for en tilbagemelding fra jer. Der er jo stadig lang tid til, så jeres svar er ikke bindende.

Vi når frem til den bindende fase,

når jeg skal bestille flybilletterne

når jeg skal reservere værelserne på hotellet

når jeg skal reservere vores minibus

Men jeg vil gerne straks have dit umiddelbare svar på følgende:

1. Vil du være med til at fejre Vagn Frausings 60-års fødselsdag i Catalonien? Indbydelsen gælder selvfølgelig dig med påhæng. Så jeg vil gerne kende dine ønsker mht. hotelværelse – enkelt, dobbelt eller ……..?

2. Er du interesseret i at deltage i en fælles flyrejse arrangeret af Frausing med afgang lørdag 12.04.21 fra Billund eller Kastrup med ankomst til hotellet (busrejsen i Catalonien sørger Frausing for) samme eftermiddag. Eller vil du hellere rejse dagen før? I det tilfælde kan vi nok ikke finde plads på vores hotel i Figueres, men en løsning skulle nok kunne kringles.

3. Ang. turisme: Jeg forestiller mig at søndagen efter festen, vil vi tøffe rundt i Figueres hvor vi har lejlighed til at se Dalí-museet. Men fra mandag og frem kan vi tage på udflugt i omegnen med vores minibus. Så jeg vil gerne vide om I vil være med på turisme-projektet, og i givet fald hvor mange dage, 1 – 2 – 3 eller 4 dage? En længere periode kan sikkert også lade sig gøre. Men så må jeg nok lægge hovedet i blød for at finde kilder til finansieringen, for hver måned koster jo penge.

Jeg har indstillet mig på at svare på alle mulige forslag og indvendinger. Så nu er det op til jer at sige lidt om hvordan I vil have det.

Nu er smøren virkelig blevet lang, måske alt for lang. Så jeg vil slutte med de bedste ønsker for en vellykket fødselsdag for Vagn Frausing.

Kh. Vagn