Pressemeddelelse,
10. september 2008
Rasmus Lyberth Band på
Galleri Galschiøt
Torsdag d.23/10 kl. 20
Rasmus
Lyberth Band inviterer, i samarbejde med, Danmarks betydeligste
happeningkunstner Jens Galschiøt og lysmageren Ole
Ørsted, til en spektakulær koncert i Galleri Galschiøt. Det store galleri, der
er befolket med Galschiøts stærkt følelsesmæssige og engagerede kunst, sættes
denne aften i spil med lys og billeder. En sublim ramme for Rasmus Lyberths musik.
Efter
at Rasmus Lyberth bosatte sig i Odense har han sammen med musikeren Christian
Søgaard realiseret en drøm om – for første gang i sin 35 årige
karriere - at kunne præsentere sit eget band – med Michael Hansen guitar,
Sidsel Marie Søholm kor, Jens Holgersen bas,
Christian Søgaard harmonika og keyboard og Hans Rosenberg på percussion. Musikerne sætter helt nye klange til Rasmus Lyberths unikke stemme og transcendente univers.
Rasmus
Lyberth går sine egne musikalske veje hvor taktslag ofte opløses til fordel for
en boblende rubato puls. Bandet følger ham tæt - ud på de vildeste våger hvor
musikernes kendskab til det smukke Grønlandske sprog giver de bedste
forudsætninger for at underbygge sangene. Rasmus Lyberth har sans for humor og
spiritualitet og hans sange er fortællinger om vores fantastiske liv,
kærligheden og naturen. Her er ikke noget
vi skal nå, men masser af tid til at sanse og opleve. . 20.0klkl