BÆREDYGTIGE SIGNALER!

– løsninger og begejstrende folkeoplysning,

eller blot et afmægtigt SOS?

 

Øko-net’s årsmøde 2011

lørdag d. 12. marts

på Galleri Galschiøt i Odense

 

– med generalforsamling og seminar om at skabe begejstring og lokal forankring om én bæredygtig folkeoplysning!

Oplæg v. PETER HESSELDAHL,

SØREN HERMANSEN & KAI ARNE ARMANN.

Rundvisning på Galleri Galschiøt og præsentation

af Balanceakten v. JENS GALSCHIØT.

Åben talerstol og hyggeligt samvær lørdag aften.

 

 

Kort præsentation af seminaret: BÆREDYGTIGE SIGNALER!

 

Øko-net’s årsmøde tager udgangspunkt i vores egen udfordring og opgave. Vi vil gerne være bærer af løsninger og eksempler for en bæredygtig udvikling. Men hvordan får vi samtidig skabt den nødvendige begejstring for en bæredygtig folkeoplysning. Med overskriften Bæredygtige signaler, tager vi fat på én ny runde i det folkeoplysende arbejde! Forude ligger et folketingsvalg, og i maj 2012 er der status på hele rio-processen med Rio+20 mødet i Rio, Brasilien. I 2014 afrundes FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, og derefter bør vi være i fuldgang med en reel omstilling af samfundet til bæredygtig udvikling.

 

En reel folkelig oplysning om bæredygtig udvikling kræver en vedvarende folkeoplysningsproces med fokus på de gode eksempler og med opbygning af netværk for grønne løsninger og afholdelse af debatmøder om de politiske løsninger. Men har vi den folkeoplysningsindsats vi behøver? Kan der skabes en større begejstring og en bedre forankring?

 

 

PROGRAM

 

Lørdag d. 12. marts 2011

 

10.00 -13.00 – Generalforsamling 2011

 

10.00-10.30:

Ankomst og indtjekning

 

10.30-13.00:

Øko-net’s generalforsamling 2011 afholdes på Galleri Galschiøt i Odense.

Dagsorden iflg. vedtægterne (der kan findes på Øko-net’s hjemmeside: www.eco-net.dk), herunder beretning om Netværkets forgangne år.

Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før mødet til bestyrelsen/sekretariatet.

 

13.00-18.00 – Seminar om at skabe begejstring og lokal forankring om én bæredygtig folkeoplysning!

 

13.00-13.45 – Frokost med suppe og godt landbrød!

Velkomst ved Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net.

 

To oplæg med tid til spørgsmål og debat (13.45-16.15):

 

13.45-14.45:

Peter Hesseldahl, forfatter og journalist:

“Grib Fremtiden – et bud på spillereglerne for det 21. århundrede”

Vi har aldrig været rigere, men samtidig virker det, som om vi aldrig har været tættere på at køre menneskeheden lukt i afgrunden. Den gode nyhed er, at vi heller aldrig har haft bedre redskaber til at forstå verden og udvikle løsninger til at trives i den.

 

De kommende årtier vil udfolde sig i spændingsfeltet mellem to overordnede udviklinger: Menneskeheden vil møde håndfaste udfordringer, ikke mindst i form af klimaforandringerne og voksende begrænsninger i vores forbrug af naturens ressourcer, og samtidig vil verden, og alt hvad der foregår i den, forbindes ekstremt tæt med stadig mere avanceret digital teknologi.

Al virkelig fremgang og velstand opstår gennem udvekslingen af viden, ideer og erfaringer med andre - og det samspil kan vi gøre langt mere omfattende og produktivt i kraft af teknologien og den følelse af at være forbundet i et fællesskab, som den fører med sig. Men det kræver, at vi forstår spillets regler. Peter Hesseldahls nye bog, ’Grib fremtiden - spilleregler for det 21. århundrede’ er en guide til fremtiden, en fremtid, der i langt højere grad end tidligere kræver, at vi tager ansvar, at vi deltager, åbner os og tænker i helheder.

 

14.45-15.45:

Søren Hermansen, Leder af Samsø Energiakademi:

“Ud af boksen! – sådan skaber man begejstring og lokal forankring om bæredygtighed”

Søren Hermansen er leder af Samsø Energiakademi og en af hovedkræfterne bag, at Samsø i dag er mere end selvforsynende med vedvarende energi - og at øen er genstand for hele verdens opmærksomhed.

Søren Hermansen blev i 2008 udråbt som årets miljøhelt af det amerikanske tidsskrift Time Magazine - i 2009 blev han tildelt Göteborg-prisen, som betragtes som miljøets nobelpris - og i 2010 blev Søren Hermansen adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

 

Øko-net og Idébanken planlægger i sommeren 2011 én Bæredygtig Signal-tur til Samsø – dér vil blive arrangeret som et nordisk-træf, med seminar og rundtur på Samsø (programmet er under udarbejdelse og nærmere oplysninger følger).

 

15.45-16.15: Spørgsmål og debat til de to oplæg, med servering af kaffe/te og kage.

 

16.15-16.45: Fortsat kaffe/te pause og tid til at neværke!

 

16.45-17.30:

Præsentation af bogen: “Signals, local action – success stories in sustainability”. Udgivet at Idébanken januar 2011 i forbindelse med den Nordisk/Baltiske bæredygtighedskonference “Solutions local, togehter”, 31.01-02.02 2011 i Turku/Åbo, Finland.

Bogen præsenteres af Kai Arne Armann, Daglig leder af Idébanken og medlem af Øko-nets bestyrelse.

Alle deltagere ved årsmødet/seminaret får et eksemplar af bogen. I forbindelse med oplægget/præsentationen stiller Kai spørgsmålet til alle: Hvad er din besked til Rio+20? Hvad er de vigtigste erfaringer inden for dit lokalsamfund?

 

17.30-18.15:

Præsentation og rundvisning i Galleri Galschiøt

Rundvisning v. billedhugger Jens Galschiøt, der også vil præsentere Balanceakten, der er en nordisk kampagne for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, skabt af Idébanken (N), Ekocentrum (S) og Øko-net (DK). En kampagne som ved Rio+20 konferencen vil præsentere de bedste nordiske ’signaler’ for bæredygtig udvikling for resten af Verden – konkrete eksempler der også har taget uddannelsesudfordringen alvorlig!

 

18.30-19.30 – Økologisk tærte og salater fra Højbyhus, der er et lokalt økologisk bageri i Højby v. Odense.

 

19.30-? – Åbentalerstol og hyggeligt samvær i Galleri Galschiøt. Fortæl om dine projekter eller spil et nummer. Der vil være én mindre bar til aftenen, med salg af vin og øl.

 

**

 

Tilmelding og praktiske oplysninger:

 

• Pris for deltagelse i hele årsmødet/seminaret:

- for medlemmer af Øko-net: 325 kr.

 

- for ikke medlemmer af Øko-net: 575 kr. (medlemskab af Øko-net kan dog tegnes ved tilmelding, og koster 250 kr., hvorefter man kan deltage i seminaret for 300 kr. - læs nærmere om Øko-net på www.eco-net.dk - og bliv medlem og støt Øko-net!).

 

• Tilmelding: Af hensyn til arrangementets afvikling er der tilmeldingsfrist: 

Bindende tilmelding sker på tlf. 62 24 43 24

eller e-mail: eco-net@eco-net.dk

          Ved tilmelding skal deltagergebyret på 325 kr. forudbetales ved overførsel til Øko-net’s konto i Merkur:

Reg.nr. 8401 konto-nr. 000 102 1494

eller ved fremsendelse af check (adresse: Ærtevej 120, Egense, 5700 Svendborg).

 

• Ring/send (helst pr. e-mail) samtidig til Øko-net:

- dit navn og din stilling

          - navn på organisation/forening du kommer fra

          - din adresse

          - dit telefon-nr., e-mail & www-adresse

 

• Vi laver en rejsekoordinering på følgende måde: Ved tilmelding oplyser du, om du har fx to pladser i din bil, (så skriv ‘bil+2 stk’), eller ønsker du kørelejlighed, så skriv ‘ø.k.’ (ønsker kørelejlighed). Så noterer vi det på deltagerlisten, der via e-mail udsendes onsdag d. 9. marts, tre dage før mødet.

 

• Evt. overnatning fra lørdag til søndag bestilles og betales ekstra. Der er forskellige muligheder – også prismæssigt:

- Galleri Galschiøt: Der kan overnattes (på eget liggeunderlag og i medbragt sovepose) i pileflet værkstederne på Galleri Galschiøt for 25 kr. pr. person inkl. adgang til bad. Der er begrænsede pladser der fordels efter først til mølle-princippet.

- Næsbylund Kro & Hotel: En anden mulighed er at bestille et værelse på Næsbylund Kro - et enkeltværelse koster 650 kr. og et dobbelt 850 kr. for én nat - www.naesbylundkro.dk / Tlf. 66 18 00 39

- Danhostel Odense Kragsbjerg: Eller der kan bestilles plads på vandrehjemmet: Danhostel Odense Kragsbjerg – www.odense-danhostel.dk / Tlf.: 66 13 04 25

 

• Det er nemt at komme til Galleri Galschiøt, der ligger i Næsby i det nordlige Odense på adressen: Banevænget 22, Næsby, 5270 Odense N (www.aidoh.dk)
Med deltagerlisten sender vi en rejsebeskrivelse til galleriet.