Du inviteres hermed med ledsagere til fernisering af en
usædvanlig spændende maleriudstilling med den mexicanske maler
Jens Galschiøt vil være vært
for en lille forfriskning og åbne udstillingen samt fortælle lidt om Rey
Morales der også vil være til stede. Rey taler engelsk og spansk.
Rey
Morales er født
i Oaxaca i 1981. Han har fra en tidlig alder interesseret sig for kunst. Hans
far døde tidligt og som faderløs har Rey ikke haft den letteste opvækst. Han
var en af de gadedrenge som Mexicos byer er fulde af. Hans held blev at en socialt
engageret teatermand Raul García Ramos i 1997 kom til Oaxaca og kontaktede
gadedrengene i byen for at lave en teatergruppe. Rey meldte sig straks til
gruppen, der lavede dans, kunst og teater på gaden for at tjene til dagen og
vejen. Denne gruppe blev senere ’opdaget’ af den danske
solidaritets-organisation Tinku der inviterede drengene på teaterturne i
Danmark og Sverige.
Denne turne satte for alvor gang i Reys kunstneriske karriere. Han gik på flere kunstskoler og har deltaget i udstillinger og projekter i både Mexico, Danmark, Norge, Sverige og Grønland. Rey har i flere forskellige perioder været tilknyttet den danske billedhugger Jens Galschiøts værksted.
Rey Morales’ oliemalerier er naturalistiske og præget af den latinamerikanske fabulerende historie-fortælling. Mange af motiverne er inspireret fra Reys eget liv med sære mennesker på stylter eller i gang med underlige gøremål. Hans sociale engagement i det mexicanske samfund skinner igennem som en fin undertone i mange af malerierne. Hvert billede fortæller sin egen kalejdoskopiske historie - på en gang melankolsk og livsbekræftende.
Rey Morales’ billeder og CV kan ses på http://www.aidoh.dk/Rey
For yderligere oplysninger kontakt Jens Galschiøt, Banevænget
22, 5270 Odense N
tlf. 6618
4058,
aidoh@aidoh.dk.
Rey Morales kan kontaktes igennem Jens Galschiøts værksted hvor han for tiden opholder sig. Han taler flydende engelsk og spansk og giver gerne interview om sit liv og sin kunst.