Tale ved lanceringen af Jens Galschiøts skulptur foran domkirken. den 1.12.2006

 

Bjarne B. Christensen

 

 

I dag er det world aids dag. Vi skal bruge dagen til at sætte fokus på udbredelsen af hiv, på konsekvenserne af smitten og på at skabe debat om hvad vi kan gøre.

 

Desværre er udsigterne til at få stoppet hiv/aids stadigt alt, alt for dårlige:

·        Mere end 40 mio. er i dag hiv-smittede Halvdelen er unge under 25 år. Og mere end halvdelen er kvinder.

·        Sidste år døde 2,9 mio. mennesker – svarende til mere end ½ af Danmarks befolkning - af aids.

·        Aids spredes stadigt ukontrollabelt i store dele af verden.

·        Mange samfunds sundhedssystemer, produktionsapparat og familiestruktur er ved at bryde sammen.

·        3/4 af de smittede dør, fordi der ikke er ressourcer til livsforlængende  behandling.

·        Der er meget lange udsigter til at finde en medicin der kan heldbrede for hiv.

·        Kun forebyggelse er den eneste måde at stoppe yderligere spredning af smitten. 

 

Når en så alvorlig sygdom rammer verden, er der brug for at stå sammen. Sammen om  at stoppe spredningen og for at hjælpe dem, der er blevet smittet.  Vi ved hvad der skal til for at stoppe hiv:

·        åbenhed om problemet

·        oplysning om hiv og seksualitet til alle – også unge

·        alle skal have adgang til prævention  også til  kondomer

·        alle skal have mulighed for at blive testet for hiv

·        alle smittede skal have adgang til livsforlængende behandling

·        Fuld fart på udviklingen af forebyggende og helbredende medicin

·        Sidst, men ikke mindre: Penge og politiske vilje til at indfri de mange opgaver og løfter er helt afgørende

 

Der er ikke kun brug for en sundhedsfaglig kraftpræstation, men at alle dele af samfundet tager problemet seriøst og tager deres del af forebyggelse og støtte.

 

25 år efter at aids første gang dukkede op er det endnu ikke lykkedes at samle de fornødne kræfter, den politiske vilje og nok penge til aids arbejdet. HVORFOR? 

 

Mit korte svar er:  fordi det handler om sex.

Sex er det område af livet, der er aller mest tabuiseret, præget af forbud, moralske og religiøse påbud om hvordan sex mellem mennesker kan og ikke kan finde sted.

 

En sundhedsfaglig forebyggelse af hiv/aids, baseret på rettigheder og  ligestilling mellem kønnene, har gang på gang løbet panden imod en høj og solid mur.

 

Modstanden kommer fra en meget magtfuld og indflydelsesrig kreds af romersk-katolske præster og andre, der udlægger biblen fundamentalistisk.

De får følgeskab af regeringer der hviler på disse fundamentalistiske religiøse tolkninger, som fx Bush-administrationen i USA.

 

Disse moralens vogtere har med stor magt og indflydelse modarbejdet FN, når det handler om at opfylde forpligtelser og mål om at sikre seksuel og reproduktiv sundhed i verden.

 

FNs befolkningskonference i 1994 vedtog en række simple, vigtige mål for arbejdet med hiv/aids og reproduktiv sundhed.

Siden har vi kunnet følge hvordan disse mål er blevet systematisk modarbejdet af den katolske kirke, af Bush-administrationen i USA og andre især muslimske regeringer.

 

At tale om seksuelle rettigheder og rettigheder til information og prævention er kontroversielt for de, som kun vil tillade sex i ægteskabet og med forplantning for øje.

 

Den målrettede modstand fra fundamentalistiske kredse har trængt visionerne om basale seksuelle og reproduktive rettigheder i defensiven.

 

Det er blevet kontroversielt at mene, at unge skal kunne få oplysning om sex, at de må praktisere sex eller at de skal kunne beskytte sig mod hiv og uønskede graviditeter. Det er blevet kontroversielt at tale om, hvordan vi kan hjælpe kvinder til ikke at blive tvunget ud i usikre, livstruende aborter.  Det er lykkes at sætte FN systemet i defensiven på disse områder. Og blokere for funding til organisationer, der arbejder for dette verden over. 

 

Der er lykkedes at omlægge den ganske betydelige amerikanske hiv/aids bistand, så pengene i stor udstrækning nu bruges til at prædike seksuel afholdenhed inden ægteskabet. Et budskab der desværre endnu ikke har virket nogen steder på jorden – mindst af alt i USA.

 

Hvad skal der til for at sikre alle adgang til moderne prævention og seksualoplysning?

 

Jens Galschiøts har med sin skulptur givet sit bidrage til at synliggøre en problemstilling, der handler om liv og død for millioner af mennesker verden over. Han kalder det et skrig om opmærksomhed. Og det er der i allerhøjeste grad behov for – derfor støtter Sex & Samfund i høj grad sigtet med hans initiativ.

 

350 mio. par har ikke adgang til effektiv prævention.

Sidste år blev 4 mio. mennesker smittet med hiv og i lande i Afrika er op mod 40% af befolkningen smittede. 25 mio. er allerede døde som følge af aids.

 

Hvis ikke vi sætter langt kraftigere ind med adgang til prævention, seksualoplysning og sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel, så vil alle andre udviklingsmål ikke kunne nås.

 

Jeg håber, at denne kunstnerisk manifestation kan være med til at åbne en debat og synliggørelse af den frygtelige tragiske virkelighed at kvinder, mænd, og rigtig mange unge i dag må dø som følge af manglende adgang til noget så simpelt som prævention.

 

Det er Sex & Samfunds håb, at lanceringen af skulpturen sammen med domprovsten i København giver det vigtige signal, at der er masser af religiøse mennesker og kirkeretninger, der støtter adgangen til prævention.

 

Når vi taler om støtte til hiv smittede er kirkerne en utrolig væsentlige aktør ikke mindst i Afrika. Men så meget desto vigtigere er det også, at de kan blive en ligeså vigtig medspiller når det kommer til forebyggelse.  I stedet for at forbyde adgang til kondomer, i stedet for at sprede misinformation om kondomer, er det vigtigt at de også anerkender kondomet, som et afgørende middel til at forhindre transmission af hiv viruset. Der er i dag tegn på en sådan opblødning er på vej i den katolske kirke – det hilser vi mere end velkommen.

 

Men vejen mod universel adgang til prævention, seksuelle rettigheder og bekæmpelse af hiv er lang. Vi håber at world aids dagen og Galschiøts skulpturelle skrig kan være med til at motivere en bred folkelige bevægelse, der vil kæmpe for menneskers fundamentale ret til ikke at dø eller blive syge af sex, graviditet og fødsel. Og som arbejder for alle får ret, viden og midler til at beskytte sig.

 

Udfordringen er hermed givet videre. 

Held og lykke med projektet.