Skulpturen som blev stillet op i København er den første i en række af lignende skulpturer der skal opstilles rundt omkring i verden. Den skal ikke ses som et indlæg i debatten om fri abort. Derimod slår den til lyd for retten til prævention og til redelig og fordomsfri seksualoplysning, et synspunkt som nok skulle kunne finde støtte i vide kredse, uanset holdningen til abort.
Skulpturen forestiller en korsfæstet gravid teenager pige i naturlig størrelse. Der vil blive støbt forskellige varianter i kobber. Nogen af skulpturerne vil være nøgne – på andre vil de intime kropsdele være dækket af tøj. Det gøres for at afværge en ørkesløs polemik om nøgenhed som i nogen lande kunne afspore diskussionen. Skulpturen kan opstilles på forskellige måder. Den kan fæstnes på et kors eller den kan stå på tåspidserne på en sokkel. Korsets højde kan variere mellem 2,5 og 5 m, så det passer til det enkelte sted.
Der fremstilles et stort litografisk tryk der på forsiden prydes af et stort farvefoto med den korsfæstede teenager med titlen I Guds Navn (på engelsk) og underteksten Til minde om fundamentalismens ofre. På bagsiden skal der være en stor tekst der redegør for konsekvenserne af de kristne fundamentalisters indblanding i præventions-klinikkernes arbejde.
Skulpturen og plakaten skal indgå forskellige sammenhænge:
Man kan til stadighed finde oplysning om projektets udvikling på vores hjemmeside:
http://www.aidoh.dk/InTheNameOfGod
Man finder omfattende dokumentation og masser af links om HIV/AIDS-situationen i verden på:
Kunstinstallationen blev lanceret i Danmark den 1. december 2006, den internationale AIDS-dag foran Københavns Domkirke. Dernæst bliver den udstillet Kenya, London, USA og Rom.
Vi forventer at der kan etableres et samarbejde med
Der vil i denne skulptur være en masse lag af symbolske fortolkningsmuligheder. Her er et bud på nogle af dem.
Korset er et meget stærkt symbol, så vi risikerer at skulpturen vil fremkalde voldsomme reaktioner. Mange vil måske blive forargede og påstå at den er blasfemisk.
Skulpturen skal absolut ikke opfattes som blasfemisk. Når der trækkes en parallel fra Jesus’ lidelse på korset til vor tids lidende kvinder, er det en nutidig tolkning af den solidariske Jesus. Hans lidelse og død på korset var et udtryk for grænseløs medfølelse og solidaritet med menneskene. Han kædede selv menneskets lidelse sammen med sin egen igennem udsagnet ”Det som I gør mod en af mine de mindste, det gør I mod mig.” (Mattæus 25,40). Udsagnet lægger op til at vi tager den solidariske Jesus alvorligt i nutidig sammenhæng. Det er netop hvad skulpturen gør ved at udtrykke medfølelsen med de lidende i levende symbolik.
Hvis ikke det tillades, i kunstens symbolsprog, at fremstille den korsfæstede Jesus som den der stiller sig på de lidende og undertryktes side, så stivner Evangeliets fortælling i bedste fald til tom ceremoni uden forbindelse med vor tids virkelighed – i værste fald bliver den instrumentaliseret til at legitimere en politik som forårsager millioner af menneskers lidelse og død. Det er nok denne, fundamentalisternes, brug af Gud og Bibelen som med rette kan betegnes som blasfemisk.
Denne kunst-manifestation er rettet mod en religiøs tolkning, der er med til at skabe mere lidelse og nød blandt verdens i forvejen udsatte, ikke imod kristendommen som sådan. Kunstneren sætter pris på et samarbejde med kristne grupper som tager Evangeliets krav om næstekærlighed alvorligt, og på dette grundlag stiller sig på de nødlidendes side. En sådan holdning ligger i forlængelse af en tradition hvor kristendommen gennem historien netop har været med til at understøtte og hjælpe. Vi behøver ikke lede længe i kirkens historie for at finde en mangfoldighed af klostre og sygehuse, hvor både den katolske kirke og andre kirkeretninger har hjulpet de syge og svage, hvor ingen andre ville.
Jens Galschiøt har ved flere lejligheder gennemført projekter i samarbejde med kristne grupper i såvel ind- som udland.
Fundamentalisterne med paven og præsident Bush i spidsen har i de senere år fået mere og mere indflydelse i diskussionerne omkring aids og prævention. Denne indflydelse har som konsekvens at der trækkes støtte væk fra FN og Ngo’ernes præventions-programmer rundt omkring i verden. Fundamentalisterne mener, at man ved at dele kondomer ud og give kursus i prævention opfordrer til promiskuitet. I stedet skal man lære folk at de ikke må have sex før ægteskabet og når de er gift må de kun have sex når de vil have børn.
Resultatet har været katastrofalt de steder hvor denne politik er blevet indført f.eks. i Uganda som i 10 år med held har bekæmpet HIV-smitten ved at lave massive kampagner for at bruge kondomer og ikke have så mange seksuelle partnere, samtidig med at man delte gratis kondomer ud til alle. Antallet af HIV-smittede faldt fra 15% af befolkningen i 1990 til 5% i 2001. I 2002 skiftede Uganda politik: presset af USA’s kristne præsident droppede de kondomerne i kampagnen og begyndte kun at prædike seksuel afholdenhed som middel til at bekæmpe HIV-smitte, hvilket har betydet en fordobling af årligt smittede fra 70.000 i 2003 til 130.000 i år 2005.
Indførelsen af samme regler i Texas har medført at de at de er en af de stater med det højeste antal HIV-smittede og højeste antal teenage-graviditeter i USA i forhold til indbyggertallet.
Jens
Galschiøt, billedhugger
Banevænget 22, DK-5270 Odense N
Tlf. (+45) 6618 4058, privat (+45) 6614
4038
Fax (+45) 6618 4158
E-mail: aidoh@aidoh.dk
Internet: www.aidoh.dk
Trykt 03. januar 2007