Tale holdt den 2. juni 2009 i anledning af overrækkelse af skulpturen Fragments of a Democracy Story.

 

Til de sultestrejkende studenter i HK

 Jeg er meget ked at jeg ikke kan stå her sammen med jer i dag. Men Hongkongs myndigheder har nægtet mig indrejse.

Hongkong har med min udvisning taget endnu et skridt hen imod et samfund, uden respekt for ytringsfriheden og den enkelte borger.

Vi er mange der havde håbet at det var gået modsat:

-     at Hongkong i stedet havde indtaget rollen som demokratiets frontkæmpere

-     en rolle som det demokratiske lys og eksempel i denne del af verden

Mange af os ældre har svigtet. Vi har kæmpet, men det er ikke gået som vi håbede på. Jeg havde håbet på denne tids ungdom. At I i dag

-         kunne studere i en verden, med respekt for det enkelte menneskes rettigheder

-         leve i en verden i social balance og en verden med respekt for ytringsfriheden

-         og ikke mindst i en verden, hvor vi det kinesiske folk har mulighed for frit at rehabilitere og ære de personer der har ofret deres liv for et bedre og mere retfærdigt Kina.

Jeg donerer hermed denne skulptur til jer studenter. Den kaldes ”Fragmenter af demokratiets historie” og er et fragment af den store skamstøtte skulptur der er opstillet på Hongkongs Universitet, som mindesmærke for Tiananmen massakren den 4. juni 1989.

-         Skulpturen er fragmenteret og kun delvis hel for at symbolisere at studenterne fra Tiananmen endnu ikke er rehabiliteret.

-         De orange bemalinger symboliser håbet om en bedre og smukkere fremtid for Kina - men også at mange er blevet udsat for overgreb og har ydet de ultimative ofre for at Kina skulle blive et bedre sted at leve.

I er den nye generation. Det er jer der skal bære frihedens fakkel fra studenterne på Tiananmen pladsen videre.

-         Jeg håber at I kan holde faklen højt op så dens lys vil denne fortrop for andre unge både i Hongkong, Kina og resten af verden.

Jeg håber samtidig, at I altid vil bære erindringen om studenterne fra Tiananmen i jeres hjerter.

Tak for jeres indsats.

Jens Galschiøt