KUNSTEVENT:

En flygtningebåd kommer til Århus

 

Som led i en landsdækkende kampagne for FNs 2015-mål ankommer en båd til Århus Havn den 1. september til middag – fyldt til bristepunktet med flygtninge fra alverdens lande.

 

Flygtningebådens passagerer er heldigvis ikke levende mennesker, men livagtige bronzeskulpturer fremstillet af billedhuggeren Jens Galschiøt. Eventen, der løber fra den 1. til 5. september, udføres i samarbejde med Landsorganisationen Levende Hav og en række af Projektrådgivningens medlemsorganisationer, der byder velkommen i teltet på Århus Havn.

 

PROGRAM: 

Onsdag den 1. september anløber Flygtningbåden Århus Havn på nordsiden af Pier 1.

Kl. 11.30 byder Rådmand Dorthe Laustsen (SF) velkommen, og der er taler ved skipper Knud Andersen, Levende Hav, samt Vibeke Tuxen, formand for Projektrådgivningen.

Efterfølgende vil der være kaffe, udstillinger om FNs 2015-mål og musik på kajen.

 

Torsdag den 2. september er teltet åbent kl. 10-19, hvor Ghana Venskabsgrupperne og Seniorer Uden Grænser fortæller om 2015-målene og deres egne udviklingsprojekter. Oplev det tankevækkende Flygtningeskib. Der er udstillinger og kaffe i teltet.

 

Fredag den 3. september er teltet åbent kl. 10-19. Fra kl. 13 har Oplysningscenter for den 3. verden (O3V) inviteret Århus SFO’er på skattejagt, piñata-slagning og andre udfordringer. Seniorer Uden Grænser fortæller om 2015-målene og deres egne udviklingsprojekter. Oplev det tankevækkende Flygtningeskib. Der er kaffe, levende musik og eventyrfortælling i teltet.

 

Lørdag den 4. september er teltet åbent kl. 10-17. IBIS har opstillet en afrikansk mini-skole med quiz og konkurrencer for børn og voksne. Oplysningscenter for Vedvarende Energi (OVE) arrangerer konkurrencer i ’lorte-kast’ med mudderposer, og du kan opleve befolkningstæthed i en kenyansk slumby på din egen krop. Seniorer Uden Grænser fortæller om 2015-målene og deres egne udviklingsprojekter. Oplev det tankevækkende Flygtningeskib. Der er udstillinger og kaffe i teltet.

 

Søndag den 5. september er teltet åbent kl. 10-17. Oplysningscenter for Vedvarende Energi (OVE) arrangerer konkurrencer i ’lorte-kast’ med mudderposer, og du kan opleve befolkningstæthed i en kenyansk slumby på din egen krop. Seniorer Uden Grænser fortæller om 2015-målene og deres egne udviklingsprojekter. Oplev det tankevækkende Flygtningeskib. Der er udstillinger og kaffe i teltet.