Generel sejl- og aktivitetsplan for Galschiøts kunstinstallation

 

Flygtningeskibet M/S Anton

 

Foreløbig er planlagt efterår 2010 Randers-Holbæk-Århus-Haderslev og Nyhavn.

 

Til foråret 2011 planlægges endnu en turné, så hvis du er interesseret i at din by skal have besøg af Flygtningeskibet eller du vil være aktiv i projektet så kontakt Knud Andersen der er skipper på M/S Anton, tlf. 2048 7421.

 

Visionen er at skibet derefter sejler rundt i Skandinavien og senere ned til Middelhavet.

 

 

Randers: Flygtningeskibet M/S Anton med de 70 Galschiøt-skulpturer havde en bevægende ankomst til Randers fredag den 21. august og en forrygende fernisering med ghanesiske dansere og musikere. Se foto og avisartikler:

http://www.aidoh.dk/Randers2010

 

Holbæk: M/S Anton er den 27. august i Holbæk, hvor der sker en masse aktiviteter indtil søndag den 29. august, se

http://www.aidoh.dk/Holbaek2010

 

Århus: Onsdag den 1. september kl. 11.30 ankommer Flygtningeskibet til Århus havn, på nordsiden af pier 1. Velkomsttaler ved rådmand og en masse forskellige aktiviteter ved båden, indtil søndag den 5. september.

se aktivitetsplan: http://www.aidoh.dk/Aarhus2010

 

Haderslev: Ankommer til havnen den 9. september kl. 12 og vil være vært for forskellige aktiviteter til den 12. september. Bl.a. vil der den 10. september være uddeling af morgenmad kl.7.00 til 9.00 og kl. 15-17 vil der være borgmestertale og musik m.m.

Endeligt program kommer op på: http://www.aidoh.dk/Haderslev2010

 

Nyhavn, København: til december vil kunstinstallationen sejle ind i Nyhavn og blande sig i julemarkedet og være med til at sætte fokus på at også i julemåneden er der fattigdom i verden. Vi håber ikke det ødelægger den gode julestemning. Men måske giver folk lidt mere i bistand, når de har set Flygtningeskibet.

Endeligt program kommer op på: http://www.aidoh.dk/Nyhavn2010

 

 

Vi har lavet en flot stor plakat /løbeseddel  med Flygtningeskibet M/S Anton der er helt fyldt med flygtninge. Plakaten kan fås gratis på skibet eller downloades på

http://www.aidoh.dk/Anton-Poster

 

 

Det er jo dejligt at opleve at Flygtningeskibet bliver så vel modtaget af både borgmester og godtfolk i alle havnene og det er fedt at opleve hvordan de lokale græsrodsbevægelser, cityforeninger og forretninger bakker op omkring projektet. Projektet skal sætte fokus på FNs 2015 fattigdomsmål og det er lykkedes godt indtil nu.

Vi krydser finger for at det ikke kun er skulpturflygtningene der bliver pænt modtaget og at barmhjertigheden også kan række lidt over til de rigtige flygtninge af kød og blod.

 

Vagn Frausing

international sekretær