SIDSTE NYT fra Jens Galschiøt i Allinge:

Onsdag: Galschiøts flygtninge smidt ud af Dansk Industris direktør

Jens Galschiøt beretter onsdag kl. 17 fra Allinge at Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, egenhændigt har kylet to flygtninge ud fra deres debatmøde på Klostergården. Ironisk nok foregik mødet under overskriften Holdninger, humor og hornmusik.

De to skulpturer blev fundet på en mark 100 meter væk, og skulle angiveligt have lidt overlast ved den hårdhændede behandling. Jens Galschiøt har nu taget opstilling sammen med tre sammenlænkede flygtninge uden for Dansk Industris mødelokale. Han forsøger at komme i dialog, men indtil videre forgæves.

Galschiøt står gerne til rådighed med fotos og video af hændelsen.


Torsdag morgen: Venstre fjerner skulpturer fra Danschells talerstol

Vi har nu stillet 3 flygtninge op uden for på den offentlige vej ved DI´s møde på Klostergården. På flygtningene har vi sat et skilt hvorpå der står "Vi flygtninge er blevet smidt ud af DI´s debatmøde"


Torsdag middag:

Vi kom op for at opstille to flygtninge ved den store debatscene, Danschells talerstol, hvor de også stod under åbnings-højtideligheden. Lederen af senen fortalte at vi ikke måtte stille dem op mere og at Venstre allerede onsdag havde krævet at de ikke måtte stå i nærheden af scenen. Det forklarede hvorfor de var flyttet da vi skulle hente dem. Men at det ligefrem var regeringspartiet, der jo elles promoverer sig som ytringsfrihedens og debattens vogter der havde flyttet dem, det havde vi ikke regnet med.

De stod i øvrigt slet ikke på scenen, men var stillet 5 meter derfra ude på græsset, men også denne diskrete placering var åbenbart for meget for Venstre.

Derefter havde vi en del diskussioner frem og tilbage med folkemødelederen af Danschells talerstol. Vi fortalte hende at vores flygtninge var en del af Folkemødet og at det i programmet var beskrevet at vi i alle fire dage ville dukke op med flygtningeskulpturerne så de kunne overvære talerne, og at dette var godkendt af Folkemødets ledelse.

Enden på historien blev at Dansk Folkeparti overraskende greb ind og fortalte at de ikke havde noget imod at skulpturerne stod der under deres møder. Så nu står de der og vi har låst dem fast med en kæde. Så tak til Dansk Folkeparti for i denne sammenhæng at have forståelse for at netop et debatmøde nødvendigvis må indeholde udsagn fra alle parter.

Nu håber vi at vores flygtninge efterhånden er blevet lidt mere stuerene og de kan få det lidt lettere på Folkemødet fremover.

De fleste, ja næsten alle, er ellers meget begejstrede for vores skib og flygtninge, og vi får meget ros. Så vi føler os rigtig vel modtaget på Bornholm, både af bornholmerne og deltagerne i Folkemødet, på trods af ovennævnte kontroverser.

 

Jens kan kontaktes på tlf. +45 4044 7058

Læs mere på hans hjemmeside:

http://www.aidoh.dk/Allinge2011

Oplysninger kan fås hos

Skipper på M/S Anton og formand for Levende Hav
Knud Andersen, tlf. 8638 6418 / 2048 7421

og Lasse Galschiøt Markus, tlf. 6170 3083