M/S ANTON I ODENSE OG KØBENHAVN 2011
Odense
Tirsdag den 3. maj kommer M/S ANTON til Odense. Vi skal lave en masse arbejde på det gamle træskib som netop er blevet renoveret og malet på et værft da det er et bevaringsværdigt skib. Men det betyder også at de har måttet fjerne alt det udstyr som vi har brugt til at lave den flydende kunstinstallation ’Flygtningeskibet M/S ANTON’. Så derfor vil vi arbejde hele tirsdagen med at opsætte de 70 flygtninge fra om formiddagen til kl. 17-18 stykker hvor skibet sejler til København.
Dette er nok den eneste gang vi er i Odense, så hvis du bor i nærheden så kom ned og hils på og se hvordan arbejdet skrider fremad. Vi ligger ved den nye lystbådehavn ved havnepladsen og de fine nye højhuse i nærheden af Stenfiskerkajen.
København
København og Aftenshowet torsdag den 5. maj fra kl. 18.45 til ? : M/S Anton starter sin sommerturné i Nyhavn i København ved at sejle ind med alle flygtningene til kajen, direkte ind i Aftenshowet på DR1 . Galschiøt, Knud Vilby, Tannie Nyborg (miljøaktivist), skipper og måske en borgmester taler fra styrehuset og deltager bagefter i Aftenshowet. Senere på aftenen sejler skibet ind i bunden af Nyhavn (inderhavnen) hvor det vil ligge indtil den 15. maj. Der vil være forskellige aktiviteter omhandlende globale problemstillinger indtil 15. maj hvor M/S Anton forlader København. Det endelige propram er ikke færdigt endnu, men vil blive løbende opdateret både på vores og Levende Havs webside og på flygtningeskibets Facebook-side.
Vil du have besøg af M/S ANTON??
Hvis du bor i en havneby og gerne vil have besøg af skibet - så ring til Knud (skipper på Anton) på 2048 7421 eller skriv til Levende Hav knud@levende-hav.dk og hør om mulighederne, men skynd dig - de er ved at planlægge turnéen.