AIDOH på Folkemødet 2012
Rio + 20 – Freedom to Pollute - Fra Allinge til Rio
(Aktiviteterne er et delelement af AIDOH’s Rio+20 projekt – se projektbeskrivelse her:
http://www.aidoh.dk/new-struct/Happenings-and-Projects/2012/Rio/DK-Concept.pdf)
Formål
· At forbinde Folkemødet 2012 med FN’s bæredygtighedstopmøde Rio +20
· At sætte fokus på bæredygtighed og mulighederne i Rio+20 topmødet.
· At skabe refleksion og dialog ang. bæredygtighedsproblematikker.
· Få Rio+20 og bæredygtighed på de danske mediers dagsorden.
· Lægge folkeligt pres på politikere og øvrige beslutningstagere.
Indhold
Med base på Allinge Havn ved MS Anton skaber projektet refleksion og dialog med følgende aktiviteter:
· MS Anton flygtningeskib
· Freedom to Pollute bæredygtighedsoptog fra kajen og igennem Allinge by
· Stemmer fra fremtidens generationer (på kajen)
· Interkontinentale videosendinger fra kajen (Live + pre-optagede)
Medieplatforme
Projektet bliver dokumenteret og skaber dialog udover Folkemødet via følgende medieplatforme:
· Hjemmesiden aidoh.dk/rio (også på engelsk)
· Facebook 1: http://www.facebook.com/galschiot.official
· Youtube: http://www.youtube.com/user/jensgalschiot
· Tweeter: https://twitter.com/#!/galschiot
· Pressearbejde
Beskrivelse af aktiviteter
MS Anton Flygtningeskibet
Flygtningeskibet MS Anton lægger til Allinge kaj og sætter fokus på 2015-målene. Ombord er 70 klimaflygtninge, der langsomt blander sig med deltagerne på Folkemødet. Se mere her http://www.aidoh.dk/?categoryID=320
Freedom to Pollute – bæredygtighedsoptoget
To gange om dagen udgår der et festligt optog fra MS Anton og rundt i Allinge by. Optoget slutter tilbage på havnen ved MS Anton. Alle er velkommen til at deltage i optoget, og der vil blive uddelt brochurer om MS Anton/Rio+20.
Optoget består af 8 vogne, der trækkes af en bil/traktor eller ved håndkraft afhængig af mulighederne. På vognene står en 6 meter høj rygende frihedsgudinde, 2 mindre frihedsgudinder og en mængde klimaflygtninge. Desuden er der anlæg/højtalere og generator med optoget, så der kan spilles musik. Den forreste vogn er ca. 2 m bred og 5,3 m lang, mens de øvrige 7 vogne er 0,65 m brede og 1,5 m lange. Optoget har altså en samlet længde på ca. 16 m + trækkøretøj.
Optoget sætter fokus på det groteske i vores fortsatte manglende vilje til at begrænse produktion og forbrug, på trods af at jordens ressourcer er sat under pres. Vi fortsætter vores ubæredygtige udnyttelse af jorden i frihedens og udviklingens navn. Med optoget vil projektet samle opmærksomhed og trække publikum til havnen til MS Anton og til de daglige tv-shows.
Optoget har følgende starttidspunkter og varer ca. 45 min.:
Torsdag: kl. 20
Fredag og lørdag: kl. 12 & 17:30
Søndag: kl. 12
Stemmer fra Fremtidens Generationer – Fra Allinge til Rio
Projektet opstiller en opslagstavle og giver deltagerne på Folkemødet mulighed for at hænge deres budskaber, bøn, spørgsmål eller fremtidsversion til Rio+ topmødet. Der vil være materialer, så man kan lave tegninger eller skrive beskeder. Sidste dag på folkemødet vil alle bidrag blive pakket sammen og Jens Galschiøt vil tage dem med til Rio, hvor de vil blive hængt op i teltet i NGO-byen.
Videosendinger
På kajen ved MS Anton opstilles en interimistisk scene med storskærm, højtalere og mikrofon. Her afholdes hver dag et ’tv-show’ á ca. en halv times varighed med videosending fra Rio og live-debat mellem Rio og Folkemødet.
TV-showet bliver styret af ankerpersoner fra projektet og vil hver dag have gæster, der repræsenterer hhv. det internationale og det lokale/nationale niveau (en i Rio og en i Allinge). De vil forholde sig til de spørgsmål og budskaber, som der er kommet ind i løbet af dagen gennem dialog med besøgende på MS Anton og fra ’Stemmer fra fremtidens generationer’-væggen. Desuden vises pre-producerede videoer fra Rio, der sætter fokus på de vigtige temaer, som diskuteres på top-mødet og de NGO-aktiviteter, der foregår i Rio i forbindelse med topmødet.
Foreløbigt program for tv-shows (temaer er med forbehold for ændringer)
Torsdag kl. 20:45: Rammen for topmødet: fra Rio 92 til Rio+20. + Projektet tager til Rio – lokalt bidrag kunne være eks. være en der har arbejdet med agenda 21
Fredag kl. 18:15: Jagten på den grønne økonomi og bæredygtighedsbegrebet – lokalt bidrag har fokus på grønne omstillinger i eks. Husholdningen.
Lørdag kl. 18:15: Civilsamfundets rolle med særlig fokus på aktivisme igennem AIDOH’s aktiviteter i Rio – lokalt bidrag kunne være miljø NGO/fiskeriet på Bornholm
Søndag kl. 13: Afslutningsceremoni, vi pakker sammen og sender optoget+’stemmer fra fremtidens generation’ til Rio.