(gallery/1) ...>>> H U N G E R M A R C H <<<...
 
At skabe en hungerstatue...
    

Forrige side    

forside : Baggrund : At skabe en hungerstatue...

At skabe en hungerstatue...

Kobberstatuerne, der udgør det kunstneriske udgangspunkt for hungermarchens budskaber er fremstillet af den etisk og globalt orienterede kunstner Jens Galschiøt med hjælp fra en række frivillige - fortrinsvis fra Århus NGO forum. Skulpturerne er bemærkelsesværdige i såvel udtryk som fremstillingsmetode. Vi, der har bistået Jens Galschiøt i skabelsesprocessen, har været meget fascinerede af dette sjældne indblik i en verdenskunstners arbejde. Vi vil derfor gerne dele oplevelsen med dig.

’Hungermarchens skabelsesberetning’ er en gengivelse i ord og billeder af de forskellige faser, kobberfigurerne har været i gennem inden de i deres nuværende form, kunne påbegynde deres danmarksturné, som nu har bragt dem til din by.

/tr>

En første model af skulpturen, der skal fungere som en slags master-kopi for de efterfølgende, formes i ler. Denne lermodel overmales med et lag af silikone, hvorefter formen iføres en betonkappe, der får lov at hærde.

Betonkappen og silikoneformen skilles af ved et lodret tværsnit, og den todelte silikoneforede betonkappe udgør nu den form, der kan give liv til hungermarchens kobberdrenge.

Formens to halvdele surres sammen med tove omkring et stålskellet, hvorefter formen rejses og flydende voksmasse hældes i. Stålskelletet stabiliserer figurerne, der som noget helt særligt for denne fremstillingsmetode i første omgang laves i voks.

Efter et døgn er voksmassen størknet og formen lægges ned inden den øverste del forsigtigt løftes af (vi må ha' fuldstændig ro!). Hvis alt er gået vel, vil en ny voksfigur nu se dagens lys.

Voks er et skrøbeligt marteriale, og en perfekt form er ikke altid garanti for et perfekt resultat. Arbejdet med at finpudse og restaurere voksfigurerne og i enkelte tilfælde med at modellere nye lemmer, som erstatning for dem, der blev i støbeformen, var meget tidskrævende og det var særligt her, de frivilliges ildhu viste sig nødvendig.

Skulpturernes kobberoverflade skabes ved en længerevarende elektrolyseproces. Processen finder sted i store syrekar, som figurerne sænkes ned i i flere omgange. For at figurerne kan indgå i en kemisk reaktion skal de inden nedsænkningen i karret males med en blanding af kobberpasta og sprit.

Skulpturerne har opholdt sig i syrekarret i nogle dage og "forkobringsprocessen" er i fuld gang. Når hele skulpturen er dækket af et stabilt lag kobber, hejses de op og voksen dampes ud. Herefter følger endnu en finpudsning og en sidste tur i syrekarret, hvor kobberlaget langsomt bliver tykkere.