Sjælland rundt
    

Forrige side    

forside : Byer : Sjælland rundt

Sjælland rundt

 Sjælland rundt med Hungermarchen

Vi er dem i verden, der giver mest til det lort!, var en af de mere bidske kommentarer fra en forbipasserende, da drengene nåede frem til Kgs. Nytorv. Nogle synes simpelthen, at figurerne er direkte ulækre og ønsker i det hele taget ikke at blive konfronteret med sult og nød på denne måde og giver afvisende foldere tilbage. Men de fleste københavnere er imødekommende og - især turister - bliver fotograferet ved siden af drengene og vil gerne have oversat og forklaret hvad anledningen er. Mange vil gerne udveksle meninger og synspunkter, og samtalerne handler meget om årsager til sult og valget mellem langtsigtede og kortsigtede løsninger. Til sidst vil mange bare gerne høre om figurerne nu skulle være til salg…

Mandag den 26. august indledtes Hungermarchens øst-del med et åbningsarrangement på Rådhuspladsen klokken 16:00. Jens Galshiøts 25 kobberfigurer, formet som udsultede, afrikanske drenge startede hermed deres rejse rundt på Sjælland.

hunger05.jpg (24057 bytes) hunger06.jpg (19129 bytes) Anders Lund Madsen og Knud Vilby
hunger03.jpg (19917 bytes) hunger04.jpg (26210 bytes) Sund Fornuft og Hush

Klik større!

Jens Galshiøt, Knud Vilby, Anders Lund Madsen, Sund Fornuft og Hush optrådte og gav deres bidrag med taler, indslag og musik. I den rette Hungermarchånd var der vand, brød og proteinkiks til alle fremmødte gæster. Desværre var der ikke overvældende mange fremmødte ved åbningen, men i løbet af dagen stoppede hundredevis af mennesker for at iagttage de fascinerede skulpturer og stille spørgsmål.

Fra tirsdag og til torsdag i denne uge vil drengene stå på Kgs. Nytorv, og d. 30. og 31. er de i Helsingør og derefter går det videre mod Roskilde, Ringsted, Stege, Nykøbing F og Slagelse.