forside : Baggrund : Jens Galschiøt Jens Galschiøt
AIDOH
AIDOH (Art In Defence Of Humanism) er et internationalt internetbaseret netværk, som blev oprettet af Jens Galschiøt på FNs sociale topmøde i København 1995. Den oprindelige ide var at udnytte internettets mulighed for at komme i kontakt med mennesker på hele kloden uden at være afhængig af traditionelle kommunikationsveje. AIDOH fungerer som et apolitisk kommunikations- og diskussionsforum for kunstnere og frivillige over hele kloden, hvor enhver, der støtter op om humanistiske principper og menneskerettighederne, kan deltage.
Skamstøtten
Skamstøtte-projektet blev sat i gang den 4.juni 1997, da Jens Galschiøt i samarbejde med demokratibevægelsen i Kina opstillede den første Skamstøtte i Hong Kong. Skulpturen, en 4-5 meter høj bronzestatue bygget op af forpinte, sammenviklede menneskeskikkelser, blev opstillet for at mindes Tiananmen-massakren i Beijing '89. I kølvandet på aktionen fulgte adskillige afstemninger i parlamentet, repressalier fra Kina, og en ophedet diskussion om ytringsfrihedens grænser i Asien. Siden er der opstillet en skamstøtte i Mexico og Brasilien, hvor den har sat fokus på grove overtrædelser af menneskerettighederne eller åbenlyse tilsidesættelser af humanistiske principper i disse lande. Skamstøtten bruges som en uhyrlighedernes nobelpris. Den næste Skamstøtte skal opstilles i Berlin for at markere den industrielle masseudryddelse i nazi-tiden. Opstillingen foregår i samarbejde med tidligere kz-fanger fra hele kloden.
En svinehund gik gennem Europa
 Et par kolde novemberdage i 1993 vågnede tyve Europæiske byer op til en overraskelse. Midt på byens vigtigste plads var der blevet opstillet en over to meter høj sort figur, der forestillede et uhyggeligt svin i menneskeklæder. En messingplade på soklen forkyndte, at det var ’Min Indre Svinehund’. Ifølge Jens Galschiøt, symboliserer "Den Indre Svinehund" de tendenser i os selv, der vokser, når vi føler os pressede og som kan få os til at køb på de mest elementære humanistiske principper.
Som en absolut fredelig kunsthappening fandt opstillingen af skulpturerne sted anonymt og uden varsel i løbet af to og et halvt døgn i de tyve storbyer. Det meddeltes, at skulpturerne var en gave til byen og der blev anmodet om, at man lod skulpturen stå på den udvalgte plads i fjorten dage, som en markering fra byens side af, at racismespørgsmålet opfattes som vigtigt.
De tyve ’indre svinehunde’, der stadig befinder sig spredt ud over det europæiske kontinent, skabte røre overalt, hvor den kom frem. ’Min Indre Svinehund’ formåede at pege på kompleksiteten og dilemmaerne, som er knyttet til de aktuelle racisme- og flygtningespørgsmål i Europa. Ved at rette blikket mod os selv - vores egen indre svinehund - over hele Europa på én gang, viste happeningen, at racisme og intolerance er både et europæisk og et personligt anliggende.
|
