Torsdag den 15. december 2005

 

JUNK WTO – lyder parolen fra dagens march i Hong Kong

 

Vrede bønder fra især Indien, Bangladesh og Indonesien dømte i dag WTO til døden for gennem 10 år at have udrettet slemme ting for landmænd verden over. Dommen var enstemmig og anklagerne tydelige: WTO’s landbrugspolitik med øgede liberaliseringer har forårsaget yderligere fattigdom blandt fattige bønder. Især blev EU og USA anklaget for med WTO’s vidende at dumpe sine overskydende landbrugsprodukter i udviklingslandene, så de lokale bønder ikke længere kan klare sig i konkurrencen med eksportstøttede varer. WTO blev derfor under høje klapsalver kendt skyldig af en jury bestående af repræsentanter fra bondebevægelser i Asien, Afrika, Amerika og Europa. Den kendte globaliseringsmodstander og franske bondeoprører José Bové har været en del af dommerpanelet, derudover var der repræsentanter fra Ungarn og Frankrig.

Efter dommen blev der marcheret til det officielle topmøde for at gøre de delegerede opmærksomme på anklagerne og den afsagte dødsdom over WTO. I marchen gik der bl.a. indiske bønder med flot vævede klæder med budskabet om landbruget ud af WTO forhandlingerne. Også en aktivist iført militærtøj og Bush-maske var en del af optoget, der endte med symbolsk at afbrænde et imiteret amerikansk flag foran topmødebygningen.

Dagens rettergang rummer flere interessante paralleller til vores arbejde som danske aktivister.

Vi arbejder for at bedre forholdene for verdens fattige, men det viser sig gentagne gange, at vi er uenige med de vrede bønder – bl.a. opfattes Frankrig som allierede, idet de ligeledes vil bevare landbrugsstøtten. Vi vil have afskaffet EU’s landbrugsstøtte og ser Frankrig som den største forhindring i EU. Det er blot én af forskellene.

Fra dansk side kan det synes mere fornuftigt at beholde en organisation som WTO end at lade jungleloven herske - men vi har også råd til at oppebære håbet om, at WTO en dag vil imødekomme kravene fra verdens fattige. De koreanske bønder, der dræber sig selv med plantegift, fordi de ikke længere kan brødføde deres familier, havde ikke råd til at bevare håbet. Deri ligger forskellen mellem en dansk handelsaktivist og en bonde fra Korea - derfor siger de nej til WTO, mens vi andre stadig siger ja.

 

 

Med venlig hilsen

Jens Galschiøt og MS aktivist Camilla Nielsen-Englyst