Dagbog fra Hong Kong 14. december 2005
Af Jan Laustsen,
Landbrugsraadet
Det hårde arbejde – pressemøde efter
pressemøde
En
rigtig arbejdsdag for delegerede og NGO’er.
Forhandlingerne er i den vanskelige fase, hvor fronterne bliver trukket hårdt
op. Alle holder pressemøde for at vinde omverdenen for netop deres synspunkter.
NGO’erne laver spændende happenings og events. Alle
kneb gælder for at få opmærksomhed. De fleste initiativer er rolige og til
tider morsomme fx julesange med nye tekster om handelspolitik. Aktiviteterne på
gaderne hører man ikke meget til i konferencecenteret.
EU
og USA prøver at overgå hinanden i, hvem der gør mest indenfor fødevarehjælp og
udviklingsbistand og hvilket system, der er det bedste for de sultne og
udviklingslandene som helhed. Fremskridt for EU’s forslag om en særlig
udviklingspakke for de fattigste u-lande er trods
sine gode intentioner få og i det hele taget op ad bakke.
De
større og relativt stærke udviklingslande fx Kina, Indien og Brasilien har
svært ved at imødekomme EU’s ønske om reduktion af industritold og adgang for
serviceydelser. Deres strategi er fortsat at presse EU på landbrugsområdet. EU
vil ikke give sig før andre lægger noget på bordet.
De
store toneangivende forhandlingsparter (USA, EU, Brasilien og Kina) har i dag
holdt deres officielle taler i plenum. Ikke meget nyt under solen, men både EU
og USA kommer med friske beslutninger om at øge udviklingsbistanden – uanset
udfaldet i Hong Kong. Så der er foreløbig fremskridt
for de fattigste lande på den konto.
Mange
mener, at man først skal have hul på en bomuldsaftale for at komme videre.
Netop bomuld var en af grundene til, at man ikke fik en aftale for 2 år siden i
Cancun. Hvis bomuldsdelen kommer på plads forventes
Brasilien og andre at komme med tilbud på industri og service. Det kan sætte
gang i tingene. Så vi venter – utålmodigt – på fremdrift på bomuld (USA skal
levere) og nye tilbud fra Brasilien.
Handelskommissær
Mandelson udtalte på dagens pressemøde: ”We can do it”.
Et udtryk for håbet om en aftale i Hong Kong. Han
understregede dog, at han ikke sagde ”we will do it”.
Venlig hilsen
Carsten Randers, journalist
Dir. tlf. 63 38 25 38
Mobil 21 77 10 55
Previous |
Level Up |
Next |
2005.12.13: Den store åbning – intensitet fra start | Jan Laustsen, Landbrugsrådet: Dagbog fra Hongkong | 2005.12.15: Frustrationer, højt spil og kan EU holde sammen ? |