Pressemeddelelse den 18. juni:

 

 

Enhedslisten og The Color Orange inviterer til debatmøde om:

 

Kina og menneskerettigheder

 

Lørdag den 21. juni

på Galleri Galschiøt,

Banevænget 22, Næsby, 5270 Odense N

tlf. 6618 4058

 

Vi tænder op i grillen kl. 18, hvor der bydes på pølser, øl, vand og vin.

 

Fra kl. 19 tændes der op for den politiske debat med:

 

Jens Galschiøt, kunstner, repræsenterer TheClorOrange:

Kan Kina forbyde farven orange?

 

Frank Aaen, folketingsmedlem for Enhedslisten: Sport og politik, boykot Kina

 

Peder Pedersen, tidligere verdensmester i cykling, deltager i adskillige Olympiske Lege både som sportsmand og leder, formand for Dansk Cykelunion i 14 år, medlem af Den Internationale Cykelunion: Skal sport og politik blandes sammen?

 

Anja Bollerup-Jensen, 4. års Kinastuderende på KU. Har boet i Kina et år, aktiv i Amnestys Kinagrupper, arbejdet for danske firmaer i Kina: Kina nu og hvor er Kina på vej hen, boykot eller ej

 

Vi afslutter med en digtoplæsning af Jun Feng, undergrunds-forfatter og politisk flygtning fra Kina.

 

De kommende Olympiske Lege i Beijing har medført en del kritik af Kinas store problemer med at overholde menneskerettighederne, f.eks. i forhold til brug af tortur, dødsstraf og manglende demokratiske rettigheder, som ytringsfrihed og fri presse. Er det i orden at afholde OL i et land, der konstant krænker menneskerettighederne? Bør idrætsudøvere og politikere boykotte OL, eller skal de bruge olympiaden til offentligt at kritisere Kina? Har OL og politik overhovedet noget med hinanden at gøre?