- efterskoleelever på Roskilde møder miljøhelte!
150
efterskoleelever møder centrale miljøhelte, som Søren Hermansen fra Samsø, på
Roskilde Festival. Projektet Balanceakten bringer dem sammen. Om Søren Hermansen
kan det siges at TIME Magazine har kåret ham til en
af verdens miljøhelte.
Eleverne bliver bekendt med gode nordiske eksempler på
bæredygtig udvikling, beskrevet i den nylig udkomne ’Balanseboka’.
Til sammen er der i denne bog beskrevet 21 eksempler på hvordan erfaringer fra
lokalsamfund møder uddannelsessektoren i Skandinavien. Eleverne i ’Balanceakt-programmet’ på Roskilde Festival får den
oplevelse at de gennem bæredygtig praksis kan forstå og senere vælge at optræde
på en måde som sikrer kommende generationer de samme muligheder som os.
Tre miljøhelte
Foruden eksemplet fra Samsø, som
er kendt for at være selvforsynende med vedvarende energi, er også de gode
eksempler Friland og Brenderup Højskole til stede på Roskilde. Friland er en øko-landsby som udvikler bæredygtigt byggeri og en
økologisk livsstil. Ildsjælen Steen Møller kommer og fortæller om det.
Fra Brenderup Højskole kommer
forstander Ole Dedenroth. Han vil fortælle om hvordan
de dér byggede et stort halmhus for at huse koncerter
og større arrangementer. Ved at vælge økologiske og demokratiske løsninger,
sparede man penge. Desuden gjorde vi erfaringer med værdier som læring,
tilhørsforhold og ejerskab, fortæller han.
Søren Hermansen og de to andre er
fantastiske inspirationskilder, siger Kai Arne Armann
fra projektet Balanceakten. Ildsjæle er vigtige, det ser vi når vi beskriver og
formidler gode eksempler på bæredygtig praksis i lokalsamfund i og udenfor
Norden, fortsætter han. Norske Stiftelsen Idébanken
og danske Øko-net står sammen bag arrangementet på Roskilde, gennem projektet
Balanceakten, som er en nordisk kampagne i anledning FN tiåret for Uddannelse
for Bæredygtig Udvikling (2005-2014).
Fremtidsbilleder
De musikglade elever bliver bedt
om at undersøge og forestille sig hvordan Roskilde Festival om 40 år kan være
en endnu mere bæredygtig festival, en festival som ikke bruger resurser på en
måde som hindrer fremtidens musikere i at rocke.
Balanceakt-skulpturer på festivalen
4 store Balanceakt-skulpturer
af Jens Galschiøt, er med på Roskilde Festival, placeret lige til venstre for
Orange Scene. Jens Galschiøt har bidraget til at visualisere kampagnen for
uddannelse for bæredygtig udvikling. Skulpturerne er netop flyttet fra
København hvor de har stået centrale steder siden COP15 klimatopmødet i
december – bl.a. har én af skulpturerne stået på Christiansborg Slotsplads.
Resultater fremlægges på møde under festivalen
Mellem musikhøjdepunkterne søndag 4. juli bliver
resultaterne fra skoleelevernes møde med miljøheltene og temaet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
præsenteret på festivalområdet. Mødet foregår kl. 12 – 14 i teltet
’Climate Shout Out’ i Climate Community på camping.
Mere information om
Balanceakten: www.thebalancingact.info
Masser af fotos kan hentes gratis
på www.aidoh.dk/Balance
Kontaktinformationer
til Balanceakten:
Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net, Danmark: lmn@eco-net.dk +45 4073 4324
Kai Arne Armann, Idébanken, Oslo: kai@armann.info
+47 951 18 412
Jens Galschiøt, +45 6618 4058, 4044 7058 - aidoh@aidoh.dk, internet www.aidoh.dk