Galschiøt præsenteres på to
kunstmuseer
Randers Kunstmuseum har
besluttet at lave en større præsentation af Galschiøts happenings
fra den 20. april 2012 og sommeren over. Det er første gang at et stort
dansk museum udstiller Galschiøt og vi afventer spændt på om han kan
erobre de bonede gulve. Men det
skal nu nok gå, han har nemlig allerede planlagt at også Randers
offentlige rum skal have gavn af hans værker.
Et andet af landets store
museer har besluttet at lægge rum til Galschiøts
kæmpeskulptur Fundamentalism der
bliver færdig i sidst i 2012.
Galschiøt er selvfølgelig
glad
for endelig at komme ind i varmen hos de etablerede, i længden er det
jo koldt at leve på gaden. Men han er også lidt usikker på om det er
fordi han er blevet for bovlam og mainstream
at de har lukket dørene op. På den anden side er andre kunstnere fra
gaden, Streetart, også ved at blive lukket ind
og det beroliger ham lidt.
*********************************
Tv-dokumentar hensat til år 2030 -
TV Dokumentaristen Niller Madsen har fået støtte til at lave et større TV-program med Flygtningeskibet i
hovedrollen. Det kommer til at foregå sidst i september.
Set-uppet
er følgende:
M/S Anton ligger for anker uden for indsejlingen til Nyhavn, - året er 2030,
- i skibets styrehus kommer forskellige grupper af politikere som
diskuterer hvad vi skal stille op med klimaflygtningene anno 2030, - en
kendt journalist styrer slagets gang, - diskussionerne filmes og mikses
realtime og sendes direkte ud på nettet (altinget.dk), - store skærme
sættes op i Nyhavn så man kan følge diskussionen på land. Debatsider på
Facebook etc.
Et spændende projekt som vi
vil fortælle nærmere om i et senere nyhedsbrev, når detaljerne er på
plads.
*********************************
Vi sejler og
kører flygtninge-skulpturerne igennem Europa
Vi arbejder lige nu på at
købe et lille skib på 6,5 meter, som kan bruges til at køre på en trailer ned
igennem Europa. Skibet monteres til bristepunktet med flygtningene
skulpturerne fra M/S Anton og søsættes i forskellige storbyers kanaler,
f.eks. Paris, Amsterdam, Venedig, Lyon, Berlin m.v. Skibet vil hvert
sted sejle rundt et par dage og sætte fokus på flygtningesituationen,
hvorefter en ny by angribes af kunstinstallationen.
*********************************
Derudover er der sket en masse andet
godt.
Tarm har købt Dykkende kvinde i Tarm- De gode vestjyske borgere har simpelthen samlet
penge ind til kvindebagen,
så den kan nu blive stående i springvandet i byen. Godt gået, Tarm!
I løbet af sommeren har
Galschiøt haft adskillige udstillinger så forskellige steder som Peyriac de Mer i
Sydfrankrig, Flash
Back i Augustenborg, De
Hjemløse i Dublin, Irland, udstilling af Brainstorm på Færøerne og på Bittes Galleri
i Ribe.
Flygtningeskibet
M/S Anton været i Ringkøbing, Hvide Sande, Ålborg, Thisted, Skive og
Lemvig. Den kommer derefter til Grenå den 4. september.
|