international koncert med Bola Suriana, (MX) Rasmus
Lyberth (DK/KN)), mongolsk strubesangerband (CN)
Afmeld fra infoliste, se nederst i denne mail

 

OBS -den første koncert er allerede nu på onsdag - OBS

 Kære Vagn

Jeg håber du har nydt sommeren. Vi starter hårdt ud med at invitere til 2 spændende koncerter og en fernisering på Galleri Galschiøt.

Allerede på onsdag den 28. august kl. 19.00 bliver værkstedet indtaget af en Galleri Galschiøts musikvenner med en forrygende international koncert med Bola Suriana (MX), Rasmus Lyberth (DK/KN), mongolske strubesanger (CN) og skuespillerinden Ofelia Medina (MX). Biletter à 120 kr. - bestil på aiodh@aidoh.dk, betal i døren. Info senere i dette brev.

Lørdag den 14. september fra kl. 13 til 19.00 går det løs igen. Dagen starter med fernisering af en udstilling med 3 af irakisk Kurdistans bedste kunstnere:  Ismail Khayat, Niaz Bayati, Avan Khrajiany og oven i hatten har vi i London hentet den kurdiske sangerinde Tara Jaff, der giver koncert kl. 17-19.00. Derefter hyggeligt samvær. Se info nedenfor.

Jeg har afsluttet min udstilling i Albertslund, hvor jeg også havde en slags test-præsentation af mit projekt ”Fundamentalism”,  som har fået navneforandring til ”Abrahams Børn” omkring islam, kristendom og jødedom og med 600 religiøse citater. Det gik rigtig godt, og der var en god samtale omkring religion og kultur.

Vi har været på folkemødet med min kunstinstallation ”M/S ANTON med over 70 kobberflygtnige og optog i Allinge. Efter Bornholm err flygtningebåden taget på sommer-turné i mange danske havn bl.a. i Gilleleje, hvor der i øvrigt blev stjålet endnu en flygtninge-skulptur. Se sejlplan

Vi har som noget nyt åbent i Galleri Galschiøt om søndagen fra 12 til 16.00. Galleriet og værkstedet har været åbent hele sommeren, og der har været rigtig mange besøgende.

Jeg er netop hjemkommet fra en tiltrængt ferie og er ved at være oppe på fuld damp igen med udsmykning af tagene på kunstbygningen Filosofgangen til H.C.A.festivals i Odense.

Jeg er ved at planlægge, hvordan jeg skal organisere og færdiggøre mit ”Abrahams Børn”  projekt, der skal lanceres i sommeren 2014. Vi har talt med en masse mennesker på folkemødet, og der har åbnet sig en masse nye muligheder.

Måske ses vi

De kærligste hilsener fra endnu en dejlig sensommerdag,

Jens Galschiøt 

Musik fra 3 kontinenter på Galleri Galschiøt

Onsdag d. 28. august 2013 kl. 19.00 på Galleri Galschiøt inviteres du til en forrygende koncert. Musik fra 3 forskellige kontinenter på kloden vil være involveret i denne helt unikke koncert.

Vi har endnu engang bragt nogle af Galleri Galschiøts musikalske venner sammen.

  • Mexico stiller med 6 musikere fra Bola Suriana  
  • Grønland/Danmark er repræsenteret ved Rasmus Lyberth 
  • Det indre Mongoliet stiller med 2 kinesiske/mongolsk strube-sangere, der akkompagneres af hestehoved violiner 
  • Og på toppen af kransekagen kommer den Mexicanske skuespillerinde Ofelia Medina og krydrer arrangementet med sine smukke sange

Vi har før haft en koncert med næsten samme besætning og det var en betagende oplevelse og med Ofelia Medina oveni er der lagt op til en fantastisk aften. Ofelia har før været med sin Frida Kahlo teaterforestilling på Galleri Galschiøt, men har aldrig optrådt med denne konstellation af musikere. Et utroligt spændende miks med shaman-sangere fra 2 forskellige kontinenter kombineret med mexicanerne, der er dybt forankret i den mexicanske kultur.

Det koster 120 kr. for billetterne, der kan bestilles på tlf. 66 18 40 58 eller på mail aidoh@aidoh.dk. Der betales ved indgangen. Princippet er først til mølle. Sidste gang vi havde en tilsvarende koncert med Rasmus, Bola og mongolerne blev der udsolgt.

Så det er nok en god idé at bestille hurtigt aidoh@aidoh.dk. Du skiver bare, hvor mange billetter du vil have og betaler i døren.

********

Kurdisk koncert og kunstudstilling

Invitation: Lørdag d. 14. september 2013 kl. 13.00 - 19.00 er der fernisering og koncert hos Galleri Galschiøt . Jens Galschiøt var i  Kurdistan (Irak) i 2012

Dette besøg har resulteret i en masse nye venner, og han har indledt et samarbejde med kurdiske kunstnere om flere projekter i det nordlige Irak (kurdistan).

 

Han har derfor inviteret nogle af Kurdistans bedste kunstnere til at udstille i Galleriet. For også at præsentere den kurdiske sangskat har han inviteret den kurdiske sangerinde Tara Jaff som kommer hele vejen fra London for at berige vores kurdiske udstilling. Udstillingen er fra d. 14. september til d. 2. oktober.

De kurdiske kunstnere er

Ismail Khayat som er kudistans” Grand old man” og i sin fabulerende stil kunne minde lidt om vores Asger Jorn. Ismail har et hav af internationale udstillinger bag sig, og har også et slægtskab med Galschiøt, idet han bruger sin kunst til at blande sig i samfundsdebatten. Han malede f.eks. et helt bjerg imellem to kurdiske byer for at stoppe rivaliseringen imellem to kurdiske partier, der var ved at spolere muligheden for at få en autonomt styre i det nordlige Irak. Se foto på Google.

Niaz Bayati er designer, maler og skulptør.  Niaz taler perfekt dansk og bor i Odense. Han vil præsentere sine tegninger, papirværker og keramiske skulpturer. Han har, efter Sadams fald, fået mulighed for at besøge Kurdistan igen. I Irak deltager og tilrettelægger han et større X-Faktor TV show, hvor han i øvrigt har hyret en del danske modeller til at gå catwork med tøjet, som håbefulde kurdiske designerspirer har kreeret. NIAZ er den ”onde” dommer - en slags Kurdistans Blachman. TV showet bliver sendt over satelit TV til millioner af kurdere. Se hans facebook

Han er tidligere partisan og måtte flygte fra Irak til Danmark allerede i 1985 efter adskillige fængselsophold. Niaz er Galschiøts ven og han fortæller følgende: ”Niaz viste mig engang en lille tegning af en nøgen kvinde. Han fortalte at netop denne tegning engang havde kostet ham adskillige dages tortur, fordi han havde hængt den op i sin fængselscelle, og fangevogterne brugte de nøgne bryster til at beskylde ham for at tegne utugtige tegninger og havde Niaz nægtede at tegne brysterne over”. En lille historie om at holde fast i sin kunst og livets smukke sider.

Avan Khrajiany viser skulptur og tegning. Hun er gift med Niaz og er noget så specielt som en mellemøstlig kvindelig billedhugger - dem findes der ikke mange af. Avan har arbejdet sammen med Galschiøt, og hun har brugt sine sikkre formsans til at hjælpe med at modellere adskillige skulpturer på Galschiøts værksted.

Avan har arbejdet og frembragt en del helt store skulprturer både i Irak og i Danmark. Hun og Niaz har netop fået en pragtfuld datter, men glæder sig til hun kommer i vuggestue, så hun kan komme i gang med sine spændende skulpturer i naturalistisk stil.

Tara Jaff er en af stjernerne på den kurdiske sang himmel. Hun bor i London, men rejser ofte verden rundt med sin harpe for at give koncerter. Så det er lidt et scoop, at vi har fået lokket hende til odense, hvor hun kommer for at give sin opbakning til de 3 kurdiske kunstneres udstilling. Hun giver koncert i forlængelse af ferniseringen imellem kl. 17 og 19.00 og vi vil i den forbindelse bede en lille entre på 50 kr. til at dække Tara´s rejse.

  

********

Klimaflygtninge på Folkemødet

Vi har været på folkemøde med kunstinstallationen ”M/S ANTON. Samtidig lavede vi et optog, som kørte klimaflygtningene igennem hele folkemødet en gang om dagen og delte et opråb ud fra skipperen på M/S ANTON og Galschiøt om industriens og det politiske Danmarks manglende vilje til at gennemføre CO2 reduktioner.

Det er tredje gang, vi er der, og det bliver bedre og bedre. Hvis man er interesseret i samfundsdebat er det et fedt sted at være. Der har ikke været meget kunst udover Galschiøts, men det er begyndt at ændre sig, så nu er også kulturens pinger ved at komme på banen, og det er også fedt. F.eks. havde Adrian Hughes fra DR et stort telt med kulturdebatter under hele folkemødet.

 

.***********

”Abrahams Børn” projektet åbner i Danmark

Det går fremad med at lave skulpturerne til ”Abrahams Børn” projeket. Vi mangler nu kun 4 kæmpe bogstaver  ud af 14, der skal til for at danne ordret ”Fundamentalism” - og så  soklen til skulpturen. Om 8-9 måneder vil den kunne udstilles for første gang.

Hvor det bliver, er stadig usikkert, men vi er ved at lave en plan. Der er mange gode mennesker, der efterhånden bakker op om projektet, så der tegner sig gode muligheder, for at vi kan lave åbnings udstilling i Danmark..

Galschiøt havde en større præsentation af projektet ved en udstilling i Albertslund  maj/juni. Det gik rigtig godt og skulpturen blev modtaget godt af alle både de mange indvandrere, der så den, men også ”gammel” danskerne tog godt imod den, og debatten gik lystigt rundt omkring skulpturen.

Så det tegner til, at det kan lykkes at etablere en samtale imellem de monoteistiske religioner Jødedommen, Kristendommen og Islam.

Galschiøt holdt en lille tale ved indvielsen, hvor han bl.a. fortalte, at han havde været overrasket over, at det nye testamente (kristendommen) er den religion, der er hårdest ved kvinderne. Det var der en del danskere, der reagerede på, men efter at de havde læst 600 religiøse citater måtte de give ham ret. Tjek selv. Alle tre religioner er i øvrigt hårde ved kvinder.

*******

Besøg Galleri Galschiøt

Galleriet ligger på et 10.000 m2 stort område i Odense N med Galschiøts arbejdende atelier, udstillingshal, bronze-støberi, skulpturpark og en galleri-butik, hvor man kan købe både skulpturer og smykker. Skulpturer fra 400 kr. til 7.000.000 kr.

Stedet bugner af aktiviteter og interessante hel- og halvfærdige skulpturer, så der er nok at se på.

Galleri Galschiøt er åbent for besøgende alle arbejdsdage fra 9.00 til 17.00. Lørdag lukket, Søndag fra 12.00 til 16.00. Fri entré.

Adressen er: Galleri Galschiøt, Banevænget 22, 5270 Odense N, Tlf. 6618 4058 - 5 minutter i bil fra Odense Centrum eller bus 91 og 92 mod Allesø eller Lumby.

 

koncert
i Galleri Galschiøt

Bola Suriana, (MX)

Ofelia Medina som Frida Kahlo ved en teaterforestilling
på Galleri Galschiøt

mongolske
strube sangere på Galleri Galschiør

Ofelia Medina
til koncert på galleri galschiøt

Lyberth og
bolal med strubesanger på galleri galschiøt

Ismail
Khayat udstilller på galleri galschiøt d 14 sep 2013

Tara Jaff
giver koncert på Galleri Galschiøt d 14 sep 2013

Avan Khrajiany
udstiller i Galleri Galschiøt d 14 sep 2013

 Niaz Bayati
udstiller i Galleri Galschiøt 14 sep 2013
 
Avan og
Niaz svejser en bronze skulptur

Klimaflygtninge på
bornholm ved folkemødet

Klimaflygtninge i optog under folkemødet på Bornholm
2013

Flygtnigeskibet M/S ANTON med
galschiøt 70 kobberflygtnige gæster folkemødet

 

 

 

Følg med på:

Galschiøt på Facebook   og     Follow Galschiøt on Twitter             

Infoliste tilmelding: skriv navn, by og land til e-mail: aidoh@aidoh.dk


Kontakt til Galschiøts virksted:

Jens Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N
Tlf. +45 6618 4058 - Mobil 4044 7058
Fax +45 6618 4158
Webside: http://www.aidoh.dk/  og http://www.GalleriGalschiot.dk

Email: aidoh@aidoh.dk


Udsendt med MailPlatform.dk

http://aidoh-dk.client1.mailmailmail.net/open.php?M=XX12932736&L=XX1632&N=XX10396&F=H&image=.jpg