FYNS AMTS KULTURUDVALG Otterup, den 29. nov. 2007
PRESSEMEDDELELSE
Prismodtager: LASSE OG MATHILDE
Prisuddeling: Søndag, den 2. dec. 2007 kl. 14,30 i Spejlteltet, H. C. Andersen Julemarked
Den gamle bydel, Sortebrødre Torv
I mere end 10 år har Fyns Amts Kulturudvalg uddelt Fyns Amt Kulturpris.
Ganske vist er Fyns Amt nedlagt, men Fyns Amts Kulturudvalg består.
Derfor uddeles Fyns Amts Kulturpris 2007.
Fyns Amts Kulturudvalg er enige om at give kulturprisen 2007 til:
Musikere/sangere
Mathilde Bondo og Lasse Helner
”For med ildhu, humor og kreativitet at have præsenteret og forsvaret den fynske
kultur, folkesjæl og identitet”
Lasse og Mathilde er ægte fynboer, vokset op i Odense og Aarup. De mødes i København, men flytter sammen tilbage til Fyn, hvor de er med til at starte Midtfyns Festival. I 2008 sætter de fokus på de fynske forsamlingshuse og en landsdækkende forsamlingshusturne planlægges. Deres nyeste udspil er: ”Spor af Piet Hein”, med f. eks. linierne: ”Gav jeg dig noget med – lever jeg med i dig”. Det mener vi, Lasse og Mathilde giver os og Fyn. Og fra ”Fyn er Fin”. hvem kender ikke stroferne: ”I kan tro at det er et fedt syn – at se på landskaberne på -”. Lasse og Mathilde har gennem 32 år, med deres evne til at krydse alvor og humor, givet os fynboer meget og gjort os bevidste og stolte som fynboer. De har om nogen præsenteret og forsvaret den fynske kultur, folkesjæl og identitet.
Som synligt bevis på modtagelsen af Fyns Amts Kulturpris modtager Lasse og Mathilde ved udnævnelsen personligt af kunstner og billedhugger Jens Galschiøt kunstværket ”Pegasus”. (Pegasus er en af kunstens skytsengle) - (vedlagt).
Ligeledes modtager Lasse og Mathilde Fyns Amts Kulturdiplom (vedlagt).
For yderligere at markere Fyns Amts Kulturpris 2007 har Naturgas Fyn betænkt prismodtagerne.
Vi ser frem til en ægte fynsk kulturoplevelse og fynske sange.
Venlig hilsen
Carsten Abild
(udvalgsformand)
Carsten Abild
(udvalgsformand)