KUNST/KUNSTHÅNDVÆRK

 

Jeg anklager... - om kunstneren Jens Galschiøt. Af Erik Meistrup. 176 sider, 23 x 30 cm. Ill: 275 fotos (190 i farver), 1 kort. Pris kr. 198,00. [Udgivet 2004]

 

En bog om kunstneren Jens Galschiøt og en række af hans værker.

 

Galschiøt spænder vidt i sin kunstneriske produktion fra smykker og små fine skulpturer til enorme politisk betonede skulpturer. Jens Galschiøt arbejder i denne ende af sin produktion med skulpturelle udtryksformer der er en stillingtagen til nogle af de største udfordringer til grundlæggende levevilkår og menneskerettigheder. Det omfatter bl.a. projektet Min indre Svinehund fra 1993 der skulle minde om at humanismen er en tynd skal over naturen i mennesket og at der altid skal kæmpes for at bevare og udbygge humanismens resultater, samt 'Den stille Død' 1995, og 'Unge i Glas' på Rådhuspladsen i København i 1997. Desuden det store værk 'Skamstøtten', hvor Galschiøt forsøger "at forene ofrene og samle deres lidelse til et langt råb eller skrig om at de levende skal huske og mindes ofrene. Han vil overvinde den individuelle lidelses konsekvens om total tavshed og forglemmelse. Skamstøtten er altså også et opgør med den individualistiske kunstdyrkelse hvor skildringen af lidelsen kan ende som ren æstetisk form."

 

"Jens Galschiøts billedsprog lægger sig i en forlængelse af det der skete med Fluxus og Joseph Beuys. [...] Han bruger sin kunst til at skabe et nyt humanistisk sprog som det politiske liv kan anvende til at prøve at magte tidens spørgsmål."

 

Fremstillingen skildrer Galschiøts værker og deres tilblivelse, og indplacerer Galschiøt i en kunsthistorisk sammenhæng. Og den belyser uheldige mekanismer i kunstverdenen. Erik Meistrup leverer en kunstpolitisk bredside til den herskende kunstelite, som har to sæt holdninger, som de bruger til at selektere imellem dem de kan lide og dem de ikke kan lide. Jens Galschiøt rammes "med voldsom kraft af denne smagens kunsthistorie, som florerer blandt kunstinstitutionerne."

 

Med Meistrups bog er det første gang der udgives et samlet værk om Galschiøt, hvor man kan få overblik over de mange aktiviteter der er udgået fra hans værksted i Odense. Hans værker er ofte indgået i den samfundsmæssige debat både nationalt og internationalt. Få kunstværker har været i stand til at skabe så megen røre. De har splittet parlamenterne i såvel Hongkong som Brasilien, og i Mexico blev kunstneren udvist af regeringen da han stillede sin Skamstøtteskulptur op sammen med indianerne.

 

Bogen er rigt illustreret med fotos af de mange aktiviteter.

UDDRAG AF INDHOLD: Kunstner uden maske. Selektivismens magt. Skønheden. Solidaritetens skønhed (de politiske skulpturer; håndens budskab; sanselighedens udtryk; den arabiske skulptur; fortællerbrønden). Udyret - eller kunst imod ekstremisme. Svinehundens budskab. Skamstøtten - Overgrebenes Nobelpris og en historisk huskepille. Kunstnerskriget. Opgøret med spøgelseskunst. Galschiøt og kunsten. Projekt Skamstøtten (inspiration; en kunsthistorisk sammenhæng; skamstøtten som projekt). Hongkong. Mexico. Brasilien. Berlin. Jens Galschiøt - biografisk oversigt. Personregister. Værkfortegnelse.

 

UDGIVER:

Forlaget Aidoh.dk

Banevænget 22, 5270 Odense N

Tlf: 6618 4058

E-post: aidoh@aidoh.dk

Internet: www.aidoh.dk

 

 



Relevant documents
  • Young People in Glass Tubes to the  version of this document  
  • The Pillar of Shame to the  version of this document  
  • Previous

    Level Up

    Weekend Avisen, Daniel Øhrstrøm: Forsvar for Svinehundens fader to the Danish version of this document   2004: Jeg anklager - bog af Erik Meistrup
    Additional Information:
    Categories: 2004: Jeg anklager - bog af Erik Meistrup | Writings about Jens Galschiot | 2004: Local events | Free E-books
    Themes: Arts debate
    Sculptures: My inner Beast - concrete | Pillar of Shame | Young People in Glass Tubes
    Type: Reviews
    Dates: 2004
    Related Persons and Entities: Fagboginfo