Når man
sidder med bogen "Jeg anklager..." - om kunstneren Jens Galschiøt,
tror man umiddelbart, at det er kunstnerens budskab det drejer sig om. Det viser
sig ikke at være tilfældet. Titlen er forfatteren Erik Meistrups anklage mod
den etablerede kunstinstitutions manglende anerkendelse af Jens Galschiøt.
Kunstinstitutionen, som ifølge Erik Meistrup først og fremmest er
personificeret ved Arkens direktør Christian Gether, har retfærdiggjort denne
dom med Galschiøts politiske arrangement og manglende kunstneriske nyskabelser.
Denne manglende accept af det kunstneriske aspekt i Galschiøts arbejde har ført
til den ene afvisning efter den anden ved ansøgninger om fondsmidler til
fremtidige projekter. Meistrup anklager kunstinstitutionen for at være alt for
subjektiv i sin vurdering af, hvad der er god og dårlig kunst. Han giver flere
eksempler på kunstnere, der laver kunst udfra de samme kriterier som Galschiøt,
som kunstinstitutionen anerkender som "gode kunstnere".
Første
del af bogen fokuserer på dette, for en kunstner naturligt store problem, ikke
at være anerkendt de rigtige steder. Erik Meistrup forsøger på bedste vis at
finde Galschiøts plads i kunsthistorien. De største værker beskrives her
udfra en kunstnerisk vinkel. Senere i bogen omtales de enkelte værker, bl.a.
"Min indre svinehund" og "Skamstøtten", i deres politiske
sammenhænge og historien om forberedelse, opstilling og konsekvenser af disse
happenings fortælles.
Det
er en grov kritik af den etablerede kunstverden Erik Meistrup får fyret af i
bogens første del. Om man er enig eller ej, så er det meget underholdende læsning.
Det er imidlertid den sidste del af bogen, der efter min mening gør sig bedst.
Det er spændende at stifte bekendtskab med Galschiøts arbejder og ideer, for
det har vi ganske rigtigt ikke hørt så meget om i den danske kunstpresse. Det
er store og imponerende projekter, Galschiøt har stablet på benene igennem de
sidste 10 år. Alene logistikken omkring skamstøtte projekterne har været
enorm.
Bestemt en bog der er værd at læse, en
"anderledes kunstbog", om man vil. Hvis det kan være Jens Galschiøt
en trøst, er han ikke den eneste kunstner i kunsthistorien, som ikke var værdsat
af sin samtid!
Erik
Meistrup
Jeg anklager...
- om kunstneren Jens Galschiøt
176 sider illustreret
Forlaget Aidoh.dk
Anmeldt
af:
Lene Nordberg Eriksen og
Thore Hammer Eriksen
Previous |
Level Up |
Next |
Lektørudtalelse, Jørgen Bartholdy  |
2004: Jeg anklager - bog af Erik Meistrup | Christian Tangø i Kunstavisen: Anklage uden endeligt bevis  |