Pressemeddelse 16.04.00 Skammens Nobelpris opstilles i Brasilien Efter en rejse fra Danmark på 10 tusinde kilometer bliver den kontroversielle skulptur Skamstøtten opstillet foran parlamentet i den Brasilianske hovedstad Brasilia, for at markere den Internationale Dag mod Straffrihed, mandag den 17 april. Skulpturen skal i Brasilien symbolisere et opgør med en praksis hvor magthavere, uden at risikere retsforfølgelse, frit kan bryde fundamenentale menneskerettigheder, udrydde politisk modstand og bryde lovgivninger. Den 17. april er udvalgt, fordi militærpolitiet netop på denne dag i 1996 dræbte 19 jordsløse landarbejdere i Eldorado de Carajas, i den Nordøstlige del af landet. De 19 dræbte var en del af en manifestation, hvor ubevæbnede landarbejdere krævede at regeringen skulle overholde sine løfter om jordreformer. Selvom der på 4de år er retssager i gang imod de implicerede politifolk, er der endnu ingen retsforfølgelse af de politisk ansvarlige. Skamstøtten blev allerede i december 1999 doneret til det brasilianske parlament, for at give de folkevalgte politikerne mulighed for at markere deres modstand mod straffriheden. "Dette (opstillingen af skulpturen), er en god anledning til at vise, at dette parlament ikke er i ledtog med den straffrihed som råder her i landet" sagde senator Heloisa Helena fra PT (Arbejderpartiet) i en tale i Senatet den 14. april. På foden af Skamstøtten står: "Skulpturen er en støtte til de demokratiske kræfter som kæmper for at forsvare menneskerettighederne og retssikkerheden i Brasilien". Den danske billedhugger Jens Galschiot siger: "Jeg undrer mig over, at det på trods af dette brede humanistiske budskab, der blot siger, at den brasilianske stat bør leve op til sine egne idealer om at være en moderne retsstat, ikke er lykkedes at få positive tilkendegivelser fra et flertal i parlamentet, herunder regeringspartierne". Skulpturens vej til parlamentspladsen har sågar været udsat for politisk chikane i form af en falsk anmeldelse om smugling af elektronisk udstyr, hvorfor den blev tilbageholdt i havnen i Rio de Janeiro - en anmeldelse som angiveligt er kommet fra politiske modstandere af projektet på højrefløjen. [læs forrige pressemeddelelse] På trods af disse hindringer har oppositionen nu sikret skulpturen en midlertidig opstilling på pladsen foran parlamentsbygningen. Opstillingen af skulpturen påbegyndes mandag d.17.april klokken otte ved Parlamentsbygningen i Brasilia, og der vil i løbet af dagen være arrangementer overværet af medlemmer af bevægelsen af jordløse bønder og parlamentsmedlemmer. Skamstøtten indgår i et internationalt netværk af ti skulpturer der skal opsættes forskellige steder på kloden for at sætte fokus på krænkelser af menneskerettighederne. Den første blev opstillet i Hong Kong i 1997, hvor den udløste omfattende diskussioner og uroligheder omkring ytringsfriheden. Den næste blev opstillet i Mexico l999 sammen med sammenslutningen af de indianske folk, som et symbol på overgrebene på den oprindelige befolkning. Den mexicanske regering kvitterede med at udvise den danske kunstner. Efter opstillingen i Brasilien kommer endnu en opstilling i Berlin den 9. november 2000 i samarbejde med tusindvis af tidligere KZ-fanger, der på den måde skaber et monument for nazismens industrielle masseudryddelseindgår i et internationalt netværk af 10 skulpturer, der skal opstilles forskellige steder på kloden. Mere information kan hentes på internettet: www.aidoh.dk Jens Galschiøt kan kontaktes i Brasilia på Tlf hotel: +55 -061 328 4144 værelse. 304 eller 306 To the index page of the Brazilian Pillar of Shame | To photos of the Brazilian Pillar of Shame | |
|