Dette er tzotzil-indianernes navn for Skamstøtten, den 8 meter høje skulptur der er opstillet foran landsbyen Acteal i Mexico. Det er samtidig en del af den danske billedhugger Galschiøts julegave til indianerne.
Historien starter med en massakre på 45 indianere der var forsamlet til julegudstjeneste 22. december 1997. Hovedsageligt kvinder og børn blev dræbt da paramilitære styrker omringede den lille trækirke og med koldt blod nedskød de ubevæbnede indianere. Nogle af drabsmændene har fået deres straf, men bagmændene er stadig på fri fod.
For at fastholde erindringen om forbrydelsen opstillede indianernes sammenslutning (CNI) Skamstøtten i samarbejde med Jens Galschiøt i 1999. Den består af over 50 menneskekroppe vredet op i en obeliskagtig form. I 1997 opstillede Galschiøt det første eksemplar i Hongkong for at markere nedslagtningen af demokratibevægelsen på Den Himmelske Fredsplads i Peking. Den anden Skamstøtte blev opstillet i Brasilien i 2000 til minde om en massakre mod jordløse landarbejdere. Den internationale presse var ikke sen til at døbe skulpturen Forbrydelsens Nobelpris.
På den mexicanske Skamstøtte har der hidtil kun været tekster på engelsk og spansk, sprog som mange indianere ikke forstår. Det har derfor været et ønske at få teksterne indgraveret på det lokale sprog tzotzil. Oversættelserne er blevet sendt til Danmark, hvor Galschiøt har påtaget sig at gravere de mange tekster, der for ham er fuldstændig uforståelige.
Galschiøt udvist
Skulpturen er den 22. i hver måned midtpunkt i en højtidelighed til minde om ofrene. Ceremonierne kulminerer hver jul på årsdagen den 22. december hvor folk kommer rejsende fra nær og fjern. I år vil Doris Palvio og Mikkel Iversen fra Danmark overrække indianerne de nye bronzeplader. Galschiøt selv blev udvist af Mexico efter at han havde opstillet Skamstøtten i 1999. Med besked på ikke at komme tilbage.
Jeg blev helt flov, da jeg fik henvendelsen om oversættelserne. På en måde har jeg jo selv været med til at overse indianernes kultur ved kun at have tekster på de ’hvides’ sprog. Men det råder jeg nu bod på, udtaler kunstneren.
Til nytår er det 10 år siden at oprørsbevægelsen ’zapatisterne’ besatte rådhusene i fem byer i det sydlige Mexico. Indianerne havde fået nok af brudte løfter og krævede nu at regeringen levede op til sine egne love og paragraffer. Et overflødigt krav, skulle man mene. Men som mange andre lande har Mexico en smuk demokratisk lovgivning, som står i skærende kontrast til virkelighedens magtmisbrug, korruption og krænkelse af menneskerettighederne.
Netop denne fælde gik den danske statsminister i, da han under et besøg i Mexico i november udtalte, at han var imponeret over de fremskridt for menneskerettighederne, der var sket siden Vicente Fox blev præsident for tre år siden. Fogh roste ligeledes præsidenten for at have forbedret forholdene for den oprindelige befolkning. En udtalelse som ingen af de indianske organisationer vil skrive under på. De kan ikke få øje på forbedringer og føler sig undertrykt og diskrimineret – nu som før.
Det er bl.a. denne situation der gør at hundredvis af mennesker, som en stille og smuk protest, hver jul samles for at holde en mindehøjtidelighed omkring en skulptur der internationalt markerer overgreb på menneskerettighederne.
Fotos
af Skamstøtten i Mexico kan frit hentes: www.aidoh.dk
eller direkte www.aidoh.dk/photos/photoposmex-index.htm
Yderligere
oplysninger: Jens Galschiøt - Banevænget 22,
DK-5270
Odense N
Tlf.
(+45) 6618 4058 - Fax (+45) 6618 4158 - E-mail: aidoh@aidoh.dk
- Info: www.aidoh.dk
Doris
Palvio (dansk) kan kontaktes i Mexico på palvio@yahoo.com
Kontakt
til Acteal-beboerne igennem Mikkel Iversen (dansk),
mive98@hotmail.com
Direkte
kontakt til Acteal-beboerne (spansk eller tzotzil) på
xarupe@hotmail.com
Om
situationen i Mexico (spansk): www.ezln.org
(zapatisterne) og www.laneta.apc.org/cni/
(indianernes organisation)
Level Up |
||
| 1999: The Pillar of Shame in Mexico |